Skt. Ibs Kirke
	Bebyggelseshistorie
	Kirken med tårn
	Før restaurering

Skt. Ibs kirke er bygget af frådsten før eller efter år 1100.Oprindeligt var det kun skib og kor med flade lofter. Der var oprindeligt 4 små højtsiddende vinduer på hver side. I første halvdel af 1200-tallet blev de små vinduer erstattet med 6 høje og slanke ruder, loftet blev ændret, og der blev bygget tårn og våbenhus. Med sit flade loft er kirken stadig et godt eksempel på en tidlig romansk kirke. Mands- og kvindedøren i henholdsvis syd og nord er også bevaret - og kan stadig bruges (de fleste steder er norddøren muret til). Ved syddøren er der to nicher til vievandskar.

Kirken blev arkæologisk udgravet i 1959-60. Undersøgelser i den nuværende frådstenskirke afslørede to tidligere træbygninger på stedet, der er blevet tolket som rester af kirker på grund af fundet af begravelser ældre end frådstenskirken. Nogle af begravelserne var oven i købet ældre end i hvert fald den ene trækirke. De ældste begravelser var ofte uden kiste, og de gravlagte havde hænderne foldede over underlivet. Ligene ligger øst-vest, og gravene må alle betragtes som kristne. Der er i kirken fundet adskillige mønter, hvoraf fire er ældre end den stående kirke. Således to engelske Æthelred-mønter, en Knud den Store mønt og en Kølnermønt fra 1030'erne. Den sidste er fundet i frådstenskirkens fundaments muldfyld.

Frådstenskirken har ikke kunnet dateres nærmere end til omkring 1100, men begravelser, mønter og to formodede trækirker på stedet, bringer den tidligste kirkelige aktivitet tilbage til første halvdel af 1000-tallet. Som noget enestående ved kirkeundersøgelsen indeholdt fylden i kirken og gravene ret store mængder lerkarsskår. I alt ca. 1000 skår fra mindst 90 forskellige kar af Østersøtype, dateret til 1000-tallet. Dette særegne træk er tolket som rester af emballage fra begravelsesmåltider.

Man må se på Sankt Ibs kirke og dens forbindelse med tilrejsende fremmede købmænd. Fra både Nord- og Østeuropa kendes de såkaldte købmandskirker. Det var kirker, ofte bygget af købmændene selv, som kunne bruges både til religiøse og verdslige formål. De sidste i form af oplagring af varer, der både kunne ligge på loftet, i kirkeskibet, ja endog i koret. Senere i middelalderen gives eller nedskrives egentlige regler for købmandskirkerne, men begrebet kendes senest 1016. Sankt Ibs kirke kunne oprindeligt være en sådan købmandskirke og have haft de nævnte funktioner. Dens beliggenhed midt i et fremmed købmandskvarter gør det til en oplagt mulighed. De mange ellers svært forklarlige lerkarsskår får dermed mening. Hvis der i kirken også har været lagerrum og opbevaring af varer blandt andet indeholdt i lerkar eller i form af lerkar, kunne adskillige af disse skrøbelige emballager være gået til under håndteringen og således være endt i kirkens gulvlag. Senere i middelalderen bliver kirken sognekirke. I en påskrift på dokumentet fra 1291 anføres det, at den omtalte gård er beliggende i Sankt Ibs sogn, men på det tidspunkt har byen på bakken forlængst inddraget Vindeboder i sin struktur.