Volden

Volden gik hele vejen uden om den nuværende bymidte. Fra Røde Port, som lå, hvor Hestetorvet går over i Algade ud mod det, vi i dag kalder Røde Port, gik den mod syd op mod stationen (Sankt Peder Sogn) langs Hestetorvets østside. Lige øst for stationsbygningen drejede den mod vest og fulgte den nuværende Jernbanegade (tidligere Smedegade). På denne strækning dannede volden sydgrænse for Vor Frue og Skt. Nicolai Sogne, og ved Hersegades udløb har der ligget en sydport (senere mod Køge). Hvor Jernbanegade mod nordvest løber ud i Ringstedgade (her lå også en port), slog volden en bue mod nord og fulgte de to veje, som er opkaldt efter den: Borgediget (vestgrænse for Skt. Budolfi Sogn) og (efter Budolfi Port ved Stødens udløb) Byvolden (vestgrænse for Skt. Mortens Sogn). Hvor Skt. Claravej begynder i dag, drejede volden mod øst og dannede nordgrænse for Skt. Hans Sogn. Volden har løbet langs nuværende Birke Allé og Bellevuesti på grænsen mellem Provstevænget og Byparken, hvor den stadig kan ses i terrænet. Et sted på denne strækning, sikkert ved Tuttesti,  har der været en mindre port mod nord, så man havde adgang til havnen. Den store port mod nord lå, hvor Skt. Olsgade går over i Frederiksborgvej. Herfra gik volden stik øst som nordgrænse for Skt. Olai Sogn tværs igennem den nuværende Folkepark (hvor der også er spor af den i terrænet), hvor den svingede mod syd op mod Røde Port ved Hestetorvet gennem nutidens Sortebrødrestræde.

Volden sikrer ikke havneområderne, Skt. Jørgensbjerg eller Vindeboder. Grunden kan være, at voldforløbet allerede, som det står, er rigeligt langt (og derfor kræver en stor forsvarsstyrke). Men det er også et tegn på, at fjorden og vandtransporten allerede nu har tabt i betydning i forhold til trafikken på land. Endelig kan man have haft den tanke, at eventuelle vendere i Vindeboder skulle holdes uden for byen. Venderne var også fjender på denne tid.