Tågerød

Bygningerne forsvandt helt tilbage i 1740.

ccccccccccccccccccccc


Tågerød
1345-1536	Tågerød i Lidemark sogn var bispegods. Formodentlig var det en landsby, som 1404 af bisp Peder Jensen Lodehat blev givet til Sigfrids Kapel. Den ydede herefter 3 mark sølv årligt til alteret.
1536-1570	Efter reformationen sad kannik i Roskilde Claus Rosengård på godset, som nu var en hovedgård. Han sad der til sin død 1570,
1570-1593	Og Claus Rosengårds enke, der først døde 23 år senere, drev godset efter ham. Hun hed Margrethe Lauridsdatter Skave.
1593-1604	Deres datter Alhed Rosengård (døde efter 1604) bragte gården til sin ægtefælle Hartvig Høcken, som døde 1595. De fik ingen børn.
1604-1612	Det blev derfor en broderdatter, Thale Rosengård til Herlufstrup (døde 1612), som arvede godset.
1612-1616	Jens Bille til Vrejlevkloster blev ny ejer. Han døde 1617. Inden da solgte han Tågerød. Hans søn Vincens overdrog først skødet 1623.
1616-1623	Køber var rentemester Sivert Beck, som døde 1623. Hans enke Elisabeth Bille fik skødet og døde på gården 1656.
1623-1663	Sønnen Steen Beck, der også var rentemester, arvede gården og ejede den til sin død 1648. Hans enke Ide Lindenow, som døde 1674, drev gården videre, til hun solgte den 1663. Der er 1651 23 gårde i sognet. Hovedgården Tågerød havde de 9 af dem.
1663-1680	Køber var Hans Mortensen til Spanager.
1680-1687	Mortensen skødede efter en del år godset til proviantskriver Bendix Meese, der senere blev rådmand i København. Han døde 1688, men solgte året før Tågerød med dens 29 tdr. hartkorn for 7900 rdl.
1687-1720	Køber var gehejmeråd Caspar Schøller til Lellinge. Han fik ret til at, alle hans bønder i Tryggevælde, Ringsted og Roskilde amter skulle høre under Lellinge Birk. Det blev hans enke, Johanne Thune, som døde 1736, der solgte gården et år efter hans død. Hovedgårdstaksten var da 19 tdr. hartkorn.
1720-1721	Køberen var kongens morganistiske ægtefælle Anna Sophie Reventlow.
1721	Lellinge og Tågerød med bøndergårde lægges ind under grevskabet Vallø.Tågerød blev som regel bortforpagtet. 1740 lod dronning Sophie Magdalene bygningerne nedbryde. 1743 blev der i stedet opført 2 fæstergårde, som fik noget af godsets jord. Resten af jorden blev lagt under Lellingegård. Her opstod i 1780'erne Ny Lellingegård.