Gurre

Slottet med ringmur, 4 hjørnetårne og et stort, centralt tårn på rekonstruktionstegningen her svarer fint til selve borgens grundplan, som er bevaret i ruinerne. Bygningen længst til venstre forestiller Skt. Jakobs Kapel, hvortil Paven 1361 skænkede feiikvier. Kapellet har bestået af skib og kor med lige afslutning. Inden for kirkens mure er der fundet en del begravelser. De øvrige bygninger på tegningen er økonomibygninger. Den længste af bygningerne er en stor hestestald.

ccccccccccccccccccccc


Gurre
1355-1375	Gurre slot ved den sydlige bred af Gurre sø er i den folkelige overlevering nøje forbundet med Valdemar Atterdags navn. Kendt er såvel sagnene om Tovelille og kongens vilde jagt som det ham tillagte ord: »Lad kun Gud beholde sit Himmerig, når jeg må beholde mit Gurre«. Den virkellge Tove var Valdemar den Stores frille, så hun har intet med Gurre at gøre. At Valdemar Atterdag yndede sloltet, bekræftes derimod af de samtidige kilder. Den ældste kendte omtale findes i et pavebrev af 31/12 1361, der stadfæster kongens stiftelse af et kapel i hans fæstning Gurre; 1364 skænkede paven relikvier til kapellet, der kaldes Skt. Jakobs kapel, og tilsagde aflad til dem, der ville besøge det. På Gurre modtog Valdemar 1375 udsendinge fra Hansestæderne, her udfærdigedes hans testamente, og her døde han 24/10 samme år.	1369-1371	Af høvedsmænd på Gurre kendes Jacob Nielsen (tillige på Søborg),
1375-1534	Også de følgende regenter opholdt sig af og til på Gurre, således navnlig Erik af Pommern, under hvem borgen endog blev møntsted. Samme konge gav dog ved opførelscn af Krogen stødet til Gurres tilbagegang. Snart efter (længe før 1466) blev herredet, som hidtil havde hørt under Gurre, lagt under Krogen.	1376-1377	Oluf Bjørnsen er lensmand.
		1377-1393	Det er uvist, hvem der sidder på lenet i denne periode.
		1393-1397	Folmer Jacobsen (Lunge) nævnes som lensmand 1393.
		1397-13??	Niels Ovesen (Jernskæg) har stillingen1397
		13??-1417	Igen er det uvist, hvem der sidder på lenet.
		13??-1417	Peder Truelsen nævnes 1417.
		1417-1458	Hvem der sidder på lenet - eller om lenet eksisterer - i alle disse år, vides ikke. Det kan være lagt under både Søborg eller Krogen.
		1458-1470	Godske Barsebek er den næste lensmand, vi kender.
		1485-1497	Torbern Arvidsen (Baad) er den næste lensmand, der kendes.
		1497-1510	Efter 1500 var Gurre til tider, således 1507 og 1511, forenet med og underordnet Krogen; til andre tider var det selvstændigt.
		1510-1511	1510 er Laurids Knob lensmand.
		1511-1513	Johan Brockenhuus havde lenet i forening med Krogen.
		1513-1525	1523 er lensmanden Oluf Daa. Han døde 1525.
		1525-1534	Sidste kendte Iensmand er feltherren Johan Rantzau, der tillige havde Krogen. Måske er der blot sket det, at Gurre er lagt under Krogen.
1534-1535	1534 bortmageskiftede rigsrådet Gurre slot og len til biskop Joachim Rønnow. I den anledning optoges en synsforretning, hvori det siges, at »hvælvingen i tårnene er fordærvet og meget af muren er nederfaldet. Og det store tårn er revnet, så det skal nedtages«.
1535-	Efter slottets tilbagevenden til kronen 1535 synes ethvert forsøg på vedligeholdelse at være opgivet. På Frederik II's tid skal slottet være blevet nedrevet, og stenene er vistnok benyttet til andre bygninger, både til Frederiksborg Slot og til privat brug, senest i 1800-tallet, da alle de små huse, skovrider S. M. Bjørnsen lod opføre i Gurre By, blev bygget af sten fra ruinen.

Borgen, som ses tydeligt på luftfotoet til venstre, har bestået af et rektangulært midttårn, omgivet af en nærmest kvadratisk ringrnur med fire hjørnetårne, ca. 35 x 40 m i planmål. Midttårnet kan være fra 1100-tallet, så borgen kan være ældre end kilderne fortæller. Ringmur og hjørnetårne er fra Valdemar Atterdags tid. Midtertårnet synes at have været delt i tre rum, der hverken har haft døre eler vinduer til det frie. I det vestlige rum er der en brønd samt muligvis spor efter en trappenedgang. Selve tårnet, der har rejst sig over kælderetagen., har nok været opført af munkesten. Det kraftige fremspring på sydsiden må forklares som et trappefundament. Oprindeligt har tårnet stået alene på den vestlige side af en holm med vand om, der har været noget mindre end arealet inden for de senere ringmure. Der var adgang til tårnet ad en træbro. Fra Valdemar Atterdags tid stammer den store udbygning af borgen med ringmur og hjørnetårne af munkesten på en kraftig karnpestenssokkel. Den søndre og den nordre ringrnur har hver et fremspringende murparti på midten. De har været til døre ud mod borggraven, hvor man har kunnet lægge til med både, dengang vandet stod op omkring murene. Vandet fra Gurre Sø har i sin tid gået ind i voldgravene, der omgiver ringmurene.

Murresterne rejser sig endnu på sine steder i indtil 5 m.s højde. Kun kældrene. er bevaret, opført af kampesten med enkelte teglstensbrokker. Ringmurene har været forsynet med en vægtergang af træ. Dens bærende stolper har hvilet på rækker af sten inden for ringmuren. I alle hjørnetårne undtagen det sydvestlige har der været »hernmeligheder« (toiletter), hvis skråflader ved mundingen ud mod vandet er bevaret. Der er i disse tre tårne stenpikket kældergulv. Det fjerde sydvestlige tårn adskiller sig fra de øvrige ved ikke at have nogen »hemmelighed« og ved at hele kælderetagen har dannet en brønd elller vandcisterne med en endnu bevaret overløbskanal. Billedet til højre viser til venstre centraltårnet, i baggrunden østre ringmur og yderst til højre sydøstre hjørnetårn.

I det lave terræn uden for voldgravene er der mod syd fundet et porthus og spor af en bygning, kaldet »Natstalden«. I forterræent mod nord er der helt ude ved søen fremdraget et kampestensfundament, måske fra en ydre ringmur, samt spor af mange bygninger, hvoraf en hestestald, der har været ikke mindre end 60 m lang.