Hagestedgård

Tuse herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Kongelige len og lensmænd

Hovedbygningen er en trefløjet bygning af egebindingsværk, hovedsagelig opført 1748 for H. D. Brinck-Seidelin. Fra Johan Friis' oprindelige bygning er kun nederste del af et tårn bevaret. Denne ældre bygning har været opført af munkesten på en granitsokkel.

                                                                                 

Hagestedgård 
1230-1540

Gården ligger i Hagested Sogn, Tuse Herred, Holbæk Kommune. I Kong Valdemars Jordebog 1230 nævnes Hagested, der hører til kongelevet. Til tider omtales en lensmand på godset. Og krongods i Lejre hørte også til dette len.

1347 

Peder Jensen Pilegrim af Hagested omtales. 
1481  Hovedgården hørte direkte under kronen.
1502  Gården er forlenet til Markvard Tiinhuus.
1521-1540 Otte Tiinhuus eller Skinkel er lensmand. Han havde lenet i pant for 100 daler. 1535 havde han en foged på gården. 
1540-1570 1540 mageskiftes den til kansler Johan Friis til Hesselager. Han gav kronen noget gods i Odsherred. Forinden havde den fået jord af den nedlagte landsby Orderup. 

1570-1600 Arving efter den ugifte kansler var Christian Friis til Borreby (død 1616), der skriver sig til Hagestedgård 1584. 
1600-1630 Derefter tilfaldt godset hans broderdatters søn Henrik Huitfeldt til Lillø. 
1630-1663 Gennem ægteskab med dennes datter Lisbeth (død 1638) fik Henrik Thott Hagestedgård, som han solgte 1663. 
1663-1680 Køberen var anatomiprofessoren dr. Thomas Bartholin (død 1680).
1680-1686 Han efterfulgtes af sønnen Casper Bartholin.
1686-1695 Præsident i Kristiania Laurits Jacobsen købte Hagestedgård. 1688, da dens tilliggende var forøget med den nedlagte Taderupgård og jord af Hagested by, havde den 52 tdr. hartkorn og 152 tdr. Iand dyrket. Efter Laurits Jacobsens død gik gården med påhvilende og ikke indfriede gæld via et kort ejerskab af proprietær Hans Haagensen retur til Bartholins sønner. 
1695-1704 Det blev atter Caspar Bartholin (død 1738), der fik gården og solgte den 1704. 
1704-1709 Køber var Ursula firiherreinde af Putbus (enke efter gehejmeråd Knud Thott til Gavnø). Ved auktionen efter hendes død solgtes den 1709. 
1709-1711 Køber på auktionen va kancelliråd Oluf von Bornemann til Nørager, som måtte slippe 25.400 rdl. 1712 solgtes den igen på en auktion. 
1711-1715 Køber var konferensråd Peder Benzon til Astrup. Han nedlagde 2 bondegårde for at oprette hovedgården Gislingegård . 
1715-1725 1715 blev godset overtaget af dennes broder Lars Benzon til Sæbygard, som 1725 solgte den.
1725-1727 Næste ejer var digteren, assessor Willum Worm, som købte Hagestedgård for 22.000 rdl.   
1727-1730 Denne skødede den 1727 til Rachel Sophie Marschalck baronesse Fleischer, der solgte den 1730. 
1730-1740 Køber var senere direktør i generalpostamtet Hans Seidelin (død 1740). 
1740-1740 Sønnen Hans Seidelin havde Hagestedgård til 1748. 
1748-1769 Søstersønnen Hans Diderik Brinck-Seidelin købte den for 20.000 rdl. Denne oprettede 1753 af Hagestedgård  sammen med Holbæk Slots Ladegård og Eriksholm et stamhus.
1769-1819 1769 udskiltes Hagestedgård dog fra stamhuset og solgtes for 48.000 rdl. til Carl Adolf Castenschiold. Denne havde godset til 1818. 
1819-1825 Sønnen Christian Ludvig Castenschiold fik den efter faderen.
1825-1848 1825 overtoges den af Casper Holten Grevenkop-Castenskiold.
1848-1856 Sønnen Carl Adolf Grevenkop-Castenskiold overtog den 1848. 
1856-1901 Næste ejer var dennes søster Severine Jacobine Grevencop-Castenschiold gift 1856 med J. J. A. Worsaae, der døde 1885. Derefter drev Severine Jacobine Grevencop-Castenschiold aselv gården.
1901-1937 Da hun døde kom godset til hendes bror kammerherre Casper Holten Jens Peter Grevencop-Castenschiold. 
1937-1953 Arving var herfter dennes datter Addie Grevencop-Castenschiold gift baronesse Lerche. Hun overdrog den 1953 til sin datter for 977.000 kr..
1953-1975 Det var Esther Lerche gift med diplomaten og direktør i udenrigsministeriet Frants Hvass. 
1975- Sønnen Anders Michael Hvass overtager Hagestedgård Gods er på 527 hektar.