Nørager |
Hovedbygningen fra omkring 1800 blev nedrevet, og den nuværende hovedbygning
opført 1868-1873 ved Henning
Wolff i italiensk
renæssance villastil. En stor park, der blev omlagt i 1939,
indrammer gården mod nord og øst. Avlsbygningerne fra
1867-1869 er nyopført efter brand 1914.
|
Nørager |
||
-1429 |
Landsbyen Nørager i Buerup Sogn (i middelalderen en del af Sæby sogn) i Kalundborg Kommune, var fra begyndelsen krongods og nævnes første gang i 1429, hvor kong Erik af Pommeren afhænder landsbyen Nørager, Nørager fang og gården af samme navn. |
|
1429 | Den kom sammen med den nærliggende Vedbygård ved et mageskifte med kronen i adelsmanden Jørgen Ruds eje. Adelslægten Rud havde herefter de to gårde i fælleseje indtil 1631. Ejerrækken i denne periode er den samme som på Vedbygård. |
|
1429-1461 | Sønnen Mikkel Rud er ejer. Nørager var vel dengang som senere ikke en hovedgård, men en landsby med en halv snes gårde. | |
1461-1505 | Sønnen Jørgen Rud | |
1505-1511 | Sønnen Otto Rud | |
1511-1554 | Broderen Knud Rud | |
1554-1571 | Sønnen Jørgen Rud | |
1571-1620 | Sønnen Knud Rud | |
1620-1630 | Datteren Lene Knudsdatter Rud gift med Jørgen Grubbe. Det var ham, der 1630 oprettede selve hovedgården. | |
1630-1654 | To døtre arvede Nørager, nemlig Mette Grubbe gift med Ebbe Ulfeldt og Margrethe Grubbe gift første gang med Lave Sivertsen Beck anden gang med Steen Hohendorff. Ebbe Ulfeldt døde 1654, og Mette fortsatte til 1674 med at være medejer sammen med Margrethes ægtefælle Steen Hohendorff. |
|
1654-1674 | Steen Hohendorff til Førslev er medejer. Og sælger 1674 sammen med Mette Grubbe. | |
1674-1694 | Køber er den tidligere foged pa Sæbygård Carsten Hansen Atke, kendt fra Kingos digt »Hr. Karsten Hansen Atkes Afsked fra Løve-Herridt 1669«. Atkes enke Johanne Munksgård beholdt Nørager (1688: 25 tdr. hartkorn, 84 tdr. land under plov) til 1694, da den blev solgt. | |
1694-1699 | Forpagteren på Søgard Christian Hansen Paludan var køberen, og han solgte den igen 1699. | |
1699-1703 | Ny ejer blev kaptajn Caspar Bartholin til Bøstrup. Denne afhændede den 1703. | |
1703-1709 | Køber var landsdommer Oluf von Bornemann. Bornemann pantsatte godset 1709. | |
1709-1711 | Panthaver var Helle Trolle. | |
1711-1720 | 1711 købtes den på auktion for 5090 rdl. af Rasmus Melvin, der solgte den 1720. | |
1720-1723 | Ny ejer var Jacob Hjort, som 1722 fik tilladelse til at få seks gårde samt tre huse og Frendegård lagt under hovedgårdens drift. Hermed var hele landsbyen Nørager forsvundet og omdannet til ét gods. Udvidelsen var på 38 tdr. hartkorn. 1723 solgte han gården. | |
1723-1730 | Køber var Hans Philip Bockenhoffer til Kattrup, som endte med at forlade alle sine godser på grund af gæld. | |
1730-1743 | Johan Lehn, Hvidkilde, ejede den til 1743, da den blev solgt. | |
1743-1748 | Den blev købt af Peter West på Tybjerggård. Han solgte den 1748. | |
1748-1751 | Gården kom til Peter Ferslev, som solgte den påny 1751. | |
1751-1761 |
Den købtes af landsdommer, inspektør ved Sorø Akademi, Peder Kraft, der solgte den videre 1761. Nørager erhvervede i 1758 et stort antal bøndergårde, som ydede hoveri på godset:
|
|
1761-1766 | Den blev overtaget af generalauditør O. Boorthus. | |
1766-1785 | Tidligere købmand, krigsråd Claus Plum var næste ejer. Han solgte den videre, | |
1785-1799 | Han solgte den til ridefoged på Gisselfeld Peder Iversen Quistgaard for 40.000 rdl.Han gik lige efter købet i kompagniskab med Jens Korsgaard. Quistgaard må også have inddraget sin søn, for hans svigerdatter Agnete Clausdatter Plum ejede en part efter 1790. Hun giftede sig anden gang med , så han kom til at sidde på det meste. Så han solgte godset 1799. | |
1799-1804 | For 83,000 rdl. blev gården solgt til kasserer ved Øresunds Toldkammer Joachim von Barner Paasche (død 1820). | |
1804-1806 | 1804 købtes den af Adam Frederik greve Trampe for 98,500 rdl. Han havde rod i økonomien og solgte gården 1806. Året efter skød han sig selv på grund af pengesorgerne. | |
1806 | Peder Jensen Giersing måtte betale 125,500 rdl. for godset. | |
1806-1823 | Hans søn Iandøkonomen Niels Pedersen Giersing overtog den samme år. 1823 solgtes gården ved en auktion. | |
1823-1837 | Den solgtes til Claus Christian Bang for 46.800 rdl., og denne afhændede den 1837. | |
1837-1858 | I 1837 blev Nørager købt af ejeren af Ågård, gesandt Carl Emil greve Moltke, der også erhvervede Conradinelyst. Man solgte Ågård i 1863, men Nørager og Conradinelyst var i slægtens eje i de følgende hundrede år. Han gav 107.500 rdl. for Nørager. | |
1858-1908 | Efter hans død 1858 overtog sønnen Adam Georg Ernst greve Moltke gården. Da denne 1863 solgte Ågård, blev dennes bøndergods lagt under Nørager. Efter grev Moltkes død 1896 beholdt enken Bertha Marie Louise Moltke gården. Hun døde 1908. | |
1908-1939 | Den blev herefter overtaget af sønnen Otto greve Moltke (død 1937) og dennes enke Ingeborg Valentiner, der 1939 for 1.035.000 kr. solgte Nørager og Conradineslyst. | |
1939-1953 | Køber var grosserer Frode Hansen, som 1953 overdrog gården til sin søn. | |
1953-1980 | Sønne var Gorm Hansen. | |
1980-2000 | Han efterfulgtes af datteren Lizzie Gorm Hansen. | |
2000 | Peter Kjær fra Aunsøgård overtog 2000 forpagtningen med købsret til Nørager Gods. Der har siden da været rekreationshjem og plejehjem (Anne Marie Hjemmet) samt herregårdspension på Nørager. Godset består af 793 hektar. |