Sorø Akademi

Sorø kloster omkring 166o. 

Sorø Kloster

  1. Kirken. 

  2. Hofmesterens bolig. 

  3. Latin- og fægteskolen.

  4. Klosteromgangen. 

  5. Fratergården med brønden. 

  6. Skolegården med elevernes logier. 

  7. Ridebanen. 

  8. Vejerhuset. 

  9. Konsistorium.

  10. Klostermøllen.

                                                        

Allerede før reformationen har der på klosteret været en skole, blandt hvis disciple kan nævnes søhelten Otte Rud, og selv om den "læsemester", Sorø ligesom et par andre herreklostre 1551 fik befaling til at ansætte, vel i første række har skullet opdrage degne - og præster - til klosterets kirker, kan det dog af regnskaberne ses, at der også har været "peblinge" mellem lærlingene. I Peter Reedtz lensbrev fastsattes deres antal til 24, og hans efterfølger (1584) skulle antage en "hører" (lærer) til at undervise dem. For denne skole udstedte Frederik II, hvis to ældste sønner, Christian (IV) og Ulrik, en kort tid var blevet "optugtet" dernede, 1585 en fundats, der er en nøjagtig kopi af fundatsen for den skole, kongen 1568 havde oprettet ved Frederiksborg, hvis elever overflyttedes til Sorø. Denne "første fundats", som den jævnlig kaldes, må dog snarere betragtes som afslutning på noget gammelt end begyndelsen til noget nyt. Allerede 30/5 1586 udstedte kongen nemlig en ny fundats, hvorved han tog skridtet fuldt ud. Det gamle kloster forsvandt nu fuldstændig og afløstes af en skole, der fik fod under eget bord. Til underhold for den henlagdes om end ikke hele klostergodset, så dog størsteparten af det, nemlig 386 gårde og 7 møller, hovedsagelig alle i Alsted herred. Den adelige lensmand afløstes af en borgerlig forstander, altid "en lærd mand", i reglen en universitetsprofessor Blandt disse forstandere kan nævnes to i datiden så kendte navne som de kgl. historiografer Niels Krag og Venusin. Ligesom lensmanden skulle forstanderen bestyre godset og aflægge årligt regnskab, men tillige skulle han have opsyn med skolen, som lededes af en rektor med tre, kort efter fire, hørere. Denne »kgl. frie skole«, som den med rette blev kaldt, da optagelse i den skulle billiges af kongen, skulle have 30 adelige og 30 borgerlige alumner, der både fik fri kost, logi og undervisning - de mindre velstillede tillige fri beklædning - og skulle foruden at være en almindelig latinskole tillige uddanne drengene til "politiske bestillinger", altså til statstjeneste. Det sidste formål nåede den dog aldrig at opfylde. Den vedblev at være en almindelig trivialskole, altså en præsteskole, hvis mest berømte discipel var Hans Svane. Men ellers trivedes den udmærket, og elevantallet steg stadig og fik forståeligt nok et mere og mere borgerligt præg. I et år (1615) var der således mellem de 64 elever kun 6 adelsdrenge. Først fra begyndelsen af 1620'erne stiger antallet af adelige betydeligt, hvad der sikkert står i forbindelse med, at kongen da forelagde rigsrådet planerne om ved siden af skolien at oprette et ridderligt akademi for at modvirke de bekostelige udenlandsrejser, der betragtedes som et nødvendigt led i højadelens uddannelse, men foregik i så ung en alder, at det dyrt betalte udbytte oftest var såre ringe. Fundatsen for »det kgl. og adelige ridderakademi" udstedtes dog først 1623. Som økonomisk basis fik akademiet det meget betydelige gods, den havde tilhørt det samtidig nedlagte adelige jomfrukloster i Maribo, og, hvad der senere skulle vise sig skæbnesvangert, skolens overskud. I spidsen for det og skolen, der stadig vedblev at bestå, stilledes en af kongen udnævnt adelig hofmester, der altså afløste den lærde forstander.

Sorø havde følgende lærde skoleforstandere, som også skulle gøre regnskab for godset:

1623 kan altså fundatsen. Det økonomiske grundlag blev forøget med Maribo Kloster og Børglum Kloster. Og nu indsattes adelige hofmestre:

Akademiets første fundats