Under Roskilde bispestol hørte i Flakkebjerg Herred bl.a. det store len Fodby. I tilknytning til dette lå også lenet Saltø (Karrebæk sogn), som ikke optræder i jordebøgerne. I brevene er sognene beskrevet i afsnit T "Wdj ett lidet formaled skrin". 

I brevene er herredet beskrevet i afsnit C "Artzherritt. Skippingsherritt" og afsnit T "Wdj ett lidet formaled skrin". 

Sogn	Hovedgård	Byer	Gårde	Noter
Fodby	Fodby	Fodbygård	1	Større hovedgård på 5 bol.
		Fodby	23
		Ydernæs
			1
				-
		Skraverup	23	-
		Bistrup	10	-
		Guderup	3	-
		Holløse	7	Plus mølle. En del breve beskriver ejendommen, møllen fanget samt det tilhørende Nåby Fang*.	Brev T.4
Marvede		Menstrup	?	Er ikke nævnt i jordebøgerne

* Gunderslev sogn.

Fodby (Fogedby) med hovedgårdens voldsted var et stort len under bispen.
1287-1302	Fodbygård (undertiden Fogedbygård) tilhører Roskildebispen, men allerede 1287 var den af forlenet til Oluf Lunge (død senest 1302).
1302-1368	Nævnes under bispen som tilhørende denne med et ret betydeligt tilliggende af bøndergods.
1368-1385	Forlenet til Jacob Olufsen Lunge (død senest 1387), sønnesøn af Oluf Lunge. Måske har der været tale om en arvelig forlening, hvilket kan forklare, at også sønnesønnen havde lenet. Godset nævnes i Roskildebispens jordebog omkring 1370.
1385-1536	Herefter hører vi ikke om flere lensmænd, så bispen kan have drevet godset v.hj.a. fogeder, jævnfør navnet Fogedbygård.
1536-1592	Ved reformationen blev bøndergodset lagt sammen med Saltø, mens hovedgården blev forlenet til kongens ridebud, Laurens van der Mølle for hans og hans eventuelt tilkommende hustrus livstid mod en årlig. afgift på 24 kapuner til Københavns Slot. Muligvis er det hans og hustruens halvt udviskede gravsten, der findes i kirken. I så fald er han død på Fodbygård 1562 og hun, Karen Nielsdatter, 1592.
1592-1598	Godset er drevet uden lensmand, måske med en foged.
1598-1621	Hovedgården kommer under Saltø gods som anneksgård. Lensmanden her, Peter Reedtz, fik kongelig befaling til at lægge Fodbygård, »der nu er ledig«, under Saltø slot og bortfæste den.
1621-1624	Kongen gav  jomfru Anne Godske livsbrev på Fodbygård.
1624-1669	Kronen mageskiftede gården til Roskilde domkapitel. Den under kirken nævnte Poul Christensen, som 1660 blev skudt på Fodbygård af de svenske, har antagelig haft gården i fæste af kapitlet.
1669-1682	1669 kom den ved mageskifte til generalkrigskommissær Otto Pogwisch til Saltø m.m. (død 1684). Han ejede den endnu 1682, muligvis til sin død.
1682-1694	Siden ejedes den (1688-matriklen ca. 19 tdr. hartkorn) af oberst Johan Didrik von Westberg til Østrupgård, amtmand og kommandant på Bornholm (død 1695), som solgte gården 1 år før han døde.
1694-1701	Køber af godset godset (inklusive ca. 174 tdr. hartkorn bøndergods) var kancelliråd Jørgen Arenfeldt til Rugård (død 1717). Han solgte den tillige m. Sortebrødregård ved Næstved til assessor Hans Drejer. Handelen gik imidlertid tilbage.
1701-1704	Arenfeldt solgte gårdene til søkaptajnløjtnant Erik Olsen Lygaard.
1704-1715	Lygaard solgte dem til Frederik Schrøder, der tillige 1711 fik auktionsskøde på Fodbygård efter skiftet efter hustruen »madam« Christina Suhr. Gården, som i alt havde ca. 204 tdr. hartkorn., kaldes ved denne lejlighed ikke hovedgård.
1715-1723	Den blev købt af handelsmand i Næstved Wilchen Hornemann.
1723-1803	Hornemann skødede den (ufri hovedgårdstakst ca. 19, i alt ca. 203 tdr. hartkorn) til Carl Adolph von Plessen, der gjorde den til led i de Plessenske Fideikommisgodser.
1803	Den købtes af Peder Johansen de Neergård (død 1835), der dog samme år efter solgte den videre.
1803-1806	Køber var Severin Stengier, som transporterede købet (41.000 rdl.) til købmand Lars Olsen, der 1805 fik skøde af Neergård. Han solgte den dog efter få år.
1806-1818	For 47.500 rdl. kunne forvalter Jakob Christian Møller overtage gården.
1818-1828	Denne solgte gården til forpagter Niels Lund (død 1828)
1828-1855	Hans søn N. R. Lund arvede gården, men endte med at sælge den.
1855-1863	Det var baroniet Gavnø, der var køber. Ved skiftebehandlingen efter Otto baron Reedtz-Thott (død 1862) blev den solgt på auktion.
1863-1879	Køberen måtte byde 100.000 rdl. Det var forpagter Henning Edvard Christian Lage (død 1878). Hans enke beholdt gåden et år efter hans død.
1879-1886	Så solgte hun den 275.000 kr. til Holger Christian Otto Peter Reedtz (død 1905).
1886-1912	Han afhændede den til rentier Heinrich Ludvig Theodor Bencard.
1912-1954	Denne solgte selve Fodbygård. (men beholdt fæstegodset) ti! H. E. Pille.
1954-	1954 købtes Fodbygård af Jørgen William greve Ahlefeldt-Laurvig.
Fodby len blev 1536 afregnet med:
	165 skæpper, 24 pund rug og byg
	12½ grise
	6½ får
	12½ lam
	6½ gæs
	92 høns

Mål og vægt og penge

Den nuværende hovedbygning er opført 1941, efter at den tidligere var nedbrændt. Den er bygget som et velindrettet moderne beboelseshus uden noget forsøg på at rekonstruere den tidligere hovedbygning, der havde takkede gavle. Den nye bygning er opført af mursten med tegltag i villastil. Avlsbygningerne er opført 1906 efter en brand.

Gammel Fodbygård Voldsted

Voldstedet af det ældre Fodbygård ligger på marken umiddelbart vest for Gamle Fodbygård mellem Næstved-Vallensvedvejen og Bøssevænge skov, ca. 4 km nordvest for den nuværende Fodbygårds have. Voldstedet har længe været under plov og er næsten helt udjævnet, men endnu anes gårdtomten, et firkantet plateau (ca. 140 x 140 m) omgivet af gravsænkninger. På pladsen er oppløjet brolægning og munkesten. 1755 siges, at gårdens bygninger er »næsten overalt opklinede med ler, og alle fire længer er tækt med strå«. Fodbygård skulle være afbrændt 1770.