Antvorskov kloster
|
Helligåndshuset i Slagelse |
|
Antvorskov kloster
|
Helligåndshuset eller Slagelse Hospital- og Kloster lå og ligger stadig i Bredegade. Første gang, det nævnes er, da borger i Slagelse Knud Nielsen 1372 skænker det en gård i Bredegade. Hospitalet ejede også gods uden for byen, hvad der ikke er talt op her. Hospitalet skulle tage sig af syge og fattige fra egnen, d.v.s. Slagelse, Flakkebjerg og Løve Herreder, og en række forstandere (som ofte tillige var sognepræster ved hospitalets kirke) kender vi:
I 1500-tallet blev hospitalet lagt sammen med byens Skt. Jørgensgård (kendt fra 1261), spedalskhedshospitalet, velsagtens fordi spedalskheden her som i andre byer var ved at være udryddet. 1541 blev de to stiftelser, Helligåndshuset og spedalskhedshospitalet bortforlenet til Peder Bartskær i Slagelse. Da man 1580 lukkede Antvorskov, der jo også fungerede som hospital, blev de syge og fattige herfra forflyttet til Slagelse Hospital. Til driften skænkede kongen 1582 kongetienden af 25 sogne i Holbæk og Sorø Amter. Som hospital, men mere og mere som plejehjem for syge og fattige har stiftelsen eksisteret helt til vore dage.
Selv om Helligåndshuset var "lokalsygehus", Antvorskov "regionalsygehus", var der i sygehusenes fælles levetid en tæt forbindelse mellem dem, idet man har samarbejdet om sygebehandling osv. Økonomisk har der også været en forbindelse, idet alle breve vedr. Helligåndshuset er overleveret i Antvorskovs Arkiv.
 |
|||||
| Herred | Sted | Gårde | Noter | ||
| Slagelse | Bredgade | 1 | Borger i Slagelse Knud Nielsen gav gården til hospitalspræstens underhold 1372 | 1 | |
| 1 | Sidsel Arnelsdatter skødede gården til Oluf Krum 1380. Han gav den til Helligåndshuset. | 2 | |||
| 1 | Kirkeværge ved Skt. Peders kirke Åge Mikkelsen solgte på kirkens vegne gården til Helligåndshuset 1523. Den lå mellem Kongegården og Helligåndshusets andet hus. Denne gård fik Mogens Jacobsen og hustru livsbrev på 1419, Jep Henriksen og hustru fik livsbrev 1458. | 3 | |||
| 1 | Mikkel kaldet Tinckell solgte for Karen, enke efter Oluf, gården til borger i Slagelse Hans Jensen 1500. Den lå mod øst i byen, og kom senere i Helligåndshusets besiddelse. | 4 | |||
| 1 | Jes Jensen solgte 1495 gården mod øst i gaden til Jørgen Jensen. Den kom senere i Helligåndshusets besiddelse. | 5 | |||
| 1 | Hans Mule fra Odense og hans brødre solgte gården, de havde arvet efter Mads Skrædder. Kong Frederik stadfæstede handelen 1530. |
|
6 | ||
| Bjergbygade | 1 | Peder , borger i Holbæk, ejede gården og solgte den 1424 via borger i Slagelse Svend Joensen til Jacob Hansen. Gården var nabo til kongens gård. Og den blev senere givet til Helligåndshuset. | 7 | ||
| 1 | På Cira Hvids vegne solgte borger i Slagelse Jens Mogensen 1501 gården til Jens Mortensen, der også var borger. Mogensen gav den siden til Helligåndshuset. Men fik brev på, at han kunne bo i gården til sin død. | 8 | |||
| 1 | Henning Clemensen solgte 1489 en have vest for porten til hospitalet. | 9 | |||
| Kalstedgade | 1 | Rådmand Jens Neb solgte på vegne af enken efter afdøde borger i Skelskør, Johannes Pedersen, gården til Eske Jensen 1441. Eskes søn, præst i Slagelse Jens Eskesen skødede gården til hospitalet 1495. Gården lå øverst i gaden. | 10 | ||
| 1 | Jens Mogensen skødede 1485 tredjedelen af gården til Niels Pedersen Suder. Anders Bremmer havde 1465 skødet den anden halvdel til Jens Værkmester. Samme år solgte Jens Værkmester gård og have til Helligåndshuset. | 11 | |||
| Skovsegade | 1 | Peder Bosen solgte på vegne af Murde, datter af borgeren Jep fra Skælskør, gården til Helligåndshuset 1436. | 12 | ||
| 1 | Borger i Skelskør Jep Jepsen pantsatte 1483 gården til borger i Aalborg Augustino Rickland. Denne solgte gården til Helligåndshuset. | 13 | |||
| Smedegade | 1 | Børge Remsnider solgte 1469 sin andel af gården ved Smedegades Port til Bjørn Degn i Stillinge. Sammen med gården fulgte tillige toften nord for gården. Børge havde købt gården 1468. 1467 købte han en mindre part af gården af "beskeden mand" Rein Jensen. Og 1470 købte han resten af Gertrud Bosen med rådmand Peder Terkelsen som mellemmand. Det var Gertruds fædrene gård. Gården er siden kommet i Helligåndshusets eje. Hospitalet gav 1533 Mikkel Andersen Skomager livsbrev på at anvende denne gård. | 14 | ||
| Torvegaden | 1 | Peder Eske, broder i klostret, gav 1486 boden til Helligåndshuset. | 15 | ||
| 1 | Helligåndshusets gård Krumsgård var 1511 lejet ud til Laurids Pedersen Grydestøber. | 16 | |||
| Adelgaden? | 1 | Peder Neb af Sørbylille solgte 1485 gården til Mogens Skinder i Slagelse. Den lå i Adelgaden står der i skødet og strakte sig ind mod Helligåndshuset. Den kom senere i Helligåndshusets besiddelse. | 17 | ||
| Møllegade? | 1 | Borger i Slagelse Peder Brun lejer 1425 en kålhave af Helligåndshuset. | 18 | ||
| Mikkels Kirkegård | 1 | Klostret har givet boden til Helligåndshuset. Og 1469 er den så lejet ud til borger i Slagelse Jens Olufsen. Oluf får livbrev på lejemålet | 19 | ||
|
1 |
Helligåndshuset gav 1497 klostret haven. | 20 | |||
