Oversigt over amtmænd Amtet
	Andre af slægten Slægtens stamtavle

Frederik Christian Adeler (* 13. oktober 1668 i København) var kammerråd, 1694 justitsråd, assessor i højesteret 1699, deputeret i Sø- og Landkommissariatet 1700, etatsråd (blot 31 år gammel) 1704, Dannebrogsordenen (i Rendsborg) 1713, deputeret i rentekammeret og gehejmeråd. Under Den Store Nordiske Krig lagde han som finansdeputeret mange kræfter i at få statens økonomi til at hænge sammen. Snart efter fredslutningen 1720 indgav han begæring om afsked fra sine embeder, og ansøgningen blev bevilget 1721. Han døde af brystsyge i den Adelerske Gård på Christianshavn langfredag morgen d. 19. april 1726.

Adeler blev amtmand i Roskilde og Tryggevælde amter, og blev i 1717 efter Otto Krabbe stiftamtmand i Sjællands Stift. Han sad i embedet til 1721. Amtmændene blev meget længere i embederne, end lensmændene havde gjort. 

Blandt de sager i Roskilde, Adeler behandlede, var spørgsmålet om, hvor mange gæstgivere, der kunne leve af denne beskæftigelse i byen.

Han kom i besiddelse af betydelige jordegodser, dels efter sin fader og dels med sin hustru. Således ejede han Bratsberg, Gimsø, Sæbygård og Egemark samt et stort familiehus på Christianshavn m.m. Derudover købte han Dragsholm til spotpris af en en portugisisk jøde, muligvis et medlem af den rige hamborgske Texeira-familie.

Mere om Frederik Christian Adeler fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "Han blev holdt over Daaben af Kronprinsen, den senere Christian V, nød som ung en omhyggelig Uddannelse og rejste derpaa udenlands (1687-90). Paa sin Rejse gjæstede han ogsaa Venedig, hvor man endnu havde hans Faders Bedrifter i frisk Minde, og hvor man modtog ham vel. Der blev endog offereret ham smigrende Ærevers. Strax efter sin Hjemkomst blev han Kammerjunker og ægtede i Sept. 1694 Henriette Marie Lente, Datter af Gehejmeraad Joh. Hugo Lente, Regeringsraad i Slesvig og Gesandt ved det køllnske Hof, og Margrethe Barnefeldt. Dels efter sin Fader, dels med sin Hustru kom A. i Besiddelse af betydelige Jordegodser: Bratsberg, Gimsø, Sæbygaard og Egemark, foruden det store Adelerske Hus paa Christianshavn m. m.; Dragsholm kjøbte han 1694 for Spotpris af en portugisisk Jøde. I Statstjenesten gjorde A. hurtig Karriere: 1694 blev han Justitsraad og Assessor i Højesteret, 1699 Deputeret i Sø- og Landkommissariatet, og kun 31 Aar gammel Etatsraad (1700). I 1704 ledsagede han Frederik IV paa dennes norske Rejse. I Rensborg fik han 1712 Danebrogsordenen og blev næste Aar første Deputeret i Rentekammeret og Gehejmeraad. Desuden var han Amtmand i Roskilde og Tryggevælde Amter og blev i 1717 efter Otto Krabbe Stiftamtmand i Sjælland. Under den nordiske Krig havde han som Finansdeputeret efter bedste Evne gjort sit til at raade Bod paa de store Vanskeligheder, Regeringen havde at kæmpe med, men snart efter Fredslutningen 1720 og Dronning Louises Død følte han, som var af en svagelig Helbred, Trang til Rolighed og Længsel efter at vende Hoflivet og dets Rænker Ryggen og indgav Begjæring om Afskedigelse fra sine Embeder, hvad der bevilgedes ham (Avg. 1721) faa Maaneder efter Kongens Ægteskab med Anna Sophie Reventlow. Han døde af Brystsyge i den Adelerske Gaard paa Christianshavn Langfredag Morgen, 19. April 1726. Med sin i 1703 afdøde Hustru havde han 7 Børn."

Våbnet for slægten Adeler blev 1666 givet til admiral Cort Sivertsen Adeler sammen med et adelspatent. Våbnet er firdelt: 1. i hvidt en halv sort ørn med gult næb og gule kløer. 2. i gult fra en sky en nøgen arm med et tyrkerhoved på en kårde. 3. i sort et hvidt kastel. 4. i blåt tre hvide halvmåner. I hvidt midterskjold på blåt vand et naturligt farvet skib med dannebrogsflag. På hjelmen syv brune skibsstævne, hvorfra syv faner, røde med hvide halvmåner (datidens tyrkiske flag) og i midten en Fortuna med blåt klæde stående på blå kugle.