Rigens kanslere |
Betegnelsen justitiarius i betydningen rigskansler bruges første gang under Valdemar Atterdag i 1350. Før den tid kan kongen selv blive kaldt justitiarius (som i Erik Menveds gravskrift i Sorø Kirke) og flertalsformen justitiarii bruges fra midten af 1200-tallet om personer med dømmende myndighed. Endnu i 1400-tallet kunne dommere ved de enkelte landsting også kaldes justitiarius med en tilføjelse om, i hvilket land deres myndighed gjaldt. Disse dommere endte man med at kalde landsdommere. I nogle tilfælde kan man også finde rigskansleren omtalt som en cancellarius, men dog for det meste med en tilføjelse om, at han er rigets kansler, så han ikke forveksles med kongens kansler.
På dansk finder man i det første år en række betegnelser for embedet, hvilket må tilskrives, at det var et nyt embede, der skulle dannes et navn for. I 1407 kaldes Jens Svendsen Bryms således rettertingskansler, og under Erik af Pommern tales der om en retter i Danmark (eller på plattysk: des riikes to Denemarken zakerichter). Andre gange kaldes embedsmanden blot kansler, og først på Christian 1.s tid er betegnelsen rigens kansler dominerende. I litteraturen kan man dog stadig finde betegnelsen justitiar brugt.
Embedet havde i sin oprindelse tæt forbindelse med det kongelige retterting, da rigskansleren forvarede rettertingsseglet (sigillum ad causas) og stod for anvendelsen af dette på kongebreve knyttet til rettertinget. Derudover optrådte han som vidne på rettertingsvidner.
År |
Rigens kansler | |
1350-1364 |
Niels Jensen
Munk |
|
1365-1367 |
Esbern Nielsen Bille til Solbjerg * | |
1368-1375 | Godshalk Hemmingsen Degn Prælat? | |
1376-1414 | Niels Thygesen Drage Prælat? | |
1396-1416 | Jens Svendsen Bryms til Sæddinge * | |
1418-1420 | Peder Falster * | |
1423-1439 | Iven Fos |
|
1443-1460 | Jens Torbensen
Sparre |
|
1461-1468 | Kjeld Nielsen
Algudsen |
|
1468-1472 | Jep Jensen
Sparre |
|
1473-1486 | Evert Grubbe |
|
1486-1494 | Hans Kjeldsen Prælat? | |
1494-1523 | Jørgen Marsvin |
|
1526-1533 | Niels Henriksen Arenfeldt til Gundetved * | |
1537-44 | Jørgen Henningsen Qvitzow til Rugård | |
1544-1566 | Anthonius Eilersen Bryske til Dallund og Langesø | |
1566-1570 | Axel Urne til Årsmarke & Søbysøgård * | |
1570-1585 | Eiler
Grubbe |
|
1586-1609 | Arild Huitfeldt til Lillø | |
1609-30 | Jakob Ulfeldt til Ulfeldtsholm & Selsø * | |
1640-1646 | Just Høeg til Gjorslev * | |
1646-1660 | Christoffer Urne til Årsmarke, Ærkedegn i Roskilde * | |
1660-1674 | Peter Reedtz til Tygestrup * | |
1673-1674 | Peter Schumacher Griffenfeldt til Grevskabet Samsø * |
Rekrutteringen til embedet skete især fra de lavere dele af adelen (og særligt fra Sjælland markeret med * og Lolland-Falster markeret med *), men nogle få kanslere kom fra de gejstliges rækker (uden at indehave høje kirkelige embeder, som det er tilfældet for mange kongelige kanslere.