|
Danske storkanslere |
|
År |
Storkansler | |
| 1674-1676 | Peter Schumacher Griffenfeldt til Grevskabet Samsø |
|
|
1676-86 |
Frederik Ahlefeldt til Grevskabet Langeland og til Rixingen |
|
| 1699-1708 | Conrad Reventlow til Grevskabet Reventlow (Sundeved) og til baroniet Brahetrolleborg |
|
|
1721-1739 |
Ulrik Adolph von Holstein til Grevskabet Holsteinborg |
|
Storkanslertitlen blev oprindeligt brugt, fordi man ved indførelsem af enevælden lagde danske og tyske kancelli sammen. Og da disse instanser havde været ledet af en dansk (kongens) og en tysk kansler, måtte den, der stod for det hele være storkansler. I praksis var storkansleren førsteminister: Premiereminister. Stillingen var så i første omgang kreeret til en, der virkelig fyldte meget og bestemte det meste: Griffenfeldt. Han endte med at falde brat, og kongen (Christian V) bekendtgjorde, at han ville være sin egen premiereminister. Den næste storkansler, Frederik Ahlefeldt, prøvede at efterkomme kongens bud ved at være meget mere diskret. end Griffenfeldt havde været. Og han blandede sig også i mindre. Da han døde, tog kongen imidlertid skridtet fuldt ud: Der blev ikke udnævnt en ny! Først da kongen døde, udnævnte Frederik IV en ny storkansler (som i enden også blev hans svigerfar): Reventlow. Ved hans død, blev der ikke udnævnt en ny: Først efter Store Nordiske Krig tog kongen sig sammen og fandt en yndling: Holstein. Han sad i stillingen, til han døde. Og der blev ikke udnævnt flere storkanslere efter ham. De, som efterfølgende stod for statens styrelse, havde andre og forskellige titler: Overhofmarskaller (Moltke), geheimekabinetssekretærer (Struensee) og mere nutidsklingende: Statsminister (Bernstorff).
