Tidligere skoleordning
	Skolebygningen
	Skolesystemet er næsten tegnet i denne etageplan fra Latinskolen i Kolding. Der er 4 klasser: 1., 2., 3. lektie og mesterlektien. Rektor havde den sidste, de andre havde hver sin hører. Eleverne, disciplene kunne gå flere år i en lektie, men når de var færdige med den, rykkede de over i næste lokale.

Forholdene på latinskolerne var ringe, og selv byer med 3-500 indbyggere havde en skole: Alt for små skoler. Disciplene var svære at have med at gøre. Fattige forældre trak ofte børn ud af skolen. Og dem der blev, interesserede sig ikke altid for undervisningen: ”de fleste betler, fisker og anderledes er om deres livets ophold”.

1683 ophævedes løbedegne-ordningen. Ordningen havde givet en discipel en kirke i omegnen at være degn i, så han kunne få lidt at leve af. Men ordningen havde også betydet, at mange disciple blev gående på skolerne i alt for mange år. Kvikke hoveder kunne tage studentereksamen (den aflagde man på universitetet) som 13-årige. Men der var nogle, der først tog den i en alder af 25!

Læseplanen var fra 1656. Blev først ændret i 1739. Vægten blev næsten udelukkende lagt på de klassiske sprog latin, græsk, undertiden hebraisk. Man anbefalede disciplene at sætte sig ind i matematik, astronomi, kirkehistorie, geografi, metafysik, fysik og etik i deres ferier!

Undervisningen var simpelt terperi. Støttet af prygl, stadig med ris og ferle. Ferlen måtte ifølge Danske Lov kun bruges mod rebeller! Men hvem var ikke oprørske?

Det var ikke kun disciplene, der var fattige. Det var hørere og rektorer også. Bød der sig noget bedre, f. eks. et præstekald, forlod de omgående skolerne.

Fra latinskolen gik et fåtal til universitetet. Resten blev degne, fogeder, ridefogeder. Også universitetet havde dårlige vilkår og det var styret af den indspiste familie Bartholin delvis med rødder i Roskilde.