Katedralskolen
	Den danske skole i 1600-tallet

Den danske skole lå på hjørnet af Allehelgensgade og Algade på den adresse, der i dag er Algade 2. 

Konfirmationen indføres 1736. Det blev nu tvunget, at alle unge på 14 år skulle høres i deres "børnelærdom", som bestod af et minimum af kundskaber om kristendommen (oftest udenadslære af trosreglerne i Luthers katekismus). Dette krav satte skub i arbejdet med at lære børn at læse. Kunne de læse, kunne de også leve op til reglerne, læse deres bibel, katekismen og salmerne. På landet var det degnene, der stod for den nødtørftige undervisning. I byerne blev det private skoler. I Roskilde var det Den danske Skole.

Den danske Skole blev i 1784 beskrevet som en stor rummelig stue med nødvendigt inventar og en kakkelovn. Desuden var der en bolig for skoleholderen med familie med bekvemme værelser, køkken loftsrum, udhuse og gårdsrum med en kostald. Der hørte lidt landbrug til skolen som til alle byens ejen­domme. Skoleholderens samlede indtægter foruden den frie bolig, som byen holdt ved lige, og avlingen beløb sig til 136 rigsdaler. 1756 besluttede man på grund af børnetallets størrelse, at der skulle ansættes en andenlærer, der skulle kunne prædike. Hans løn blev stykket ­sammen af de uvisse, dvs. lejlighedsvise indtægter, og både første- og andenlærer modtog løn af domkirken for at forrette tjenesterne i kirken fredag og lørdag eftermiddag.

Skoleholder Tjørnelund oplyste i 1784, at de børn, der fulgte undervisningen regelmæssigt, lærte »Katekismen, Forklaringen, syv Bodssalmer (Davids salmer) og bibelske Historier udenad, og i henseende til Skrivning og Regning, da bringes det saavidt med dem, at de kan sættes til Pennen eller Handlingen (handelen), når de bliver bestandig gaaende, til de er 12 til 13 Aar gamle«. Tjørnelund nævner ikke læsning, for det blev almindeligvis betragtet som hjemmets (kvindernes) opgave at lære børn at læse. Den danske skole var ikke højt anset. Skolen og dens lærere opfattedes som allernederste lag i gejstligheden, og to gange om ugen skulle børnene møde op i domkirken til overhøring hos præsterne. Byens fåtallige overklasse sørgede for at undervise deres børn hjemme ved huslærere, og de mere velstillede borgere fik etableret privatskole. I 1784 nævnes en gammel mand, Lemvigh, som sammen med sine kone ”har en 8 - 10 af Købmændenes og andre formuende Borgeres Smaabørn” i en slags forskole. De kunne så senere fortsætte i katedralskolen.