Enevælden Byernes ret under enevælden Bystyret før enevælden Lavsvæsenet Fattigvæsenet Bystyret under den senere enevælde

Kongens repræsentant i byen var også under enevælden byfogeden. Fogeden blev nu embedsmand og øvrighed (politimester, arrestforvalter og dommer i ét). Byfogeden dømte i byretten i sager af principiel karakter og især i kriminalsager. Afgørelser kunne ankes til rådstueretten, hvor borgmester og rådmænd (tilsammen magistraten) sad.

Enevælden ville gerne erstatte valgte personer med udnævnte: Det skulle være kongen/regeringen, der udnævnte egnede folk til et embede, og de udnævnte var alene ansvarlige over for den, der havde udnævnt dem. Problemet i den første tid under enevælden var, at der ikke var nok egnede kandidater, man kunne udnævne. Som borgmestre havde man vel foretrukket folk med en juridisk baggrund, men alle de jurister, man kunne uddanne, blev brugt i centraladministrationen i København i kollegier og kommissioner. Så i provinsbyerne fortsatte man med at udnævne byernes spidser til de ledende poster. Og man fortsatte med to borgmestre og 4 rådmænd, tilsammen magistraten. Godt nok var det regeringen, der udnævnte dem. Men i praksis efter indstilling fra magistraten: Faldt en fra, foreslog magistraten, hvem majestæten skulle udnævne. Magistratens medlemmer fik ikke løn som andre embedsmænd. Men de var fritaget for skattebetaling, og en del af bymarken, bl. a. Rådmandshaven,  var udlagt til dem i embeds medfør. Dette system kørte frem til 1692.

Borgmestre og råd er nu ikke længere valgt efter indstilling blandt lokale købmænd, men nogen, der har søgt stillingerne for at kunne leve af det, måske for økonomisk vinding (man kalder dem hånligt bengnavere). Respekten for dem daler, kan man se af øgenavnet. Og dermed forfaldt også byernes styre. Regeringen prøvede at få respekten til at stige ved at sikre embedsmændene et bedre løngrundlag, dvs. flere embeder lagt sammen som byfoged + borgmester osv. Men bystyret er i forfald samtidig med, at byerne er i forfald efter de mange krige og med en økonomi præget af misvækst. Borgmester plus rådmænd (2) udgjorde magistraten. Rådmændene var folk, som var på vej op i systemet. Man startede som rådmand og kunne ende som borgmester eller byfoged. Rådmændene havde ofte andre stillinger som byskriver, tolder, herredsfoged i et landområde uden for byen. I Roskilde var det embederne i Sømme, Lejre, Ramsø og Tune herreder, som kunne indgå i magistratens bijobs. Magistraten havde domsmyndighed i rådstueretten og tilsyn med torvehandel og lavsvæsen. Endvidere havde bystyret sammen med byens præster visse forpligtelser i forhold til fattigvæsenet.