Højstrups historie Brugsstørrelser Gods og arvedeling Lungeslægten

Jacob Olufsen Lunge var stenrig og hans mange sønner kunne hver især arve masser af gods efter deres forældre. Han var et godt eksempel på en, der ved heldige giftermål blev mere rig, end hans arv lagde op til. Hans første hustru Maren Myndel bragte så meget giods ind i boet som sit eget arvegods, at ægtemanden må have mageskiftet fædrenegodset Ryegård for at overtage konens gods. Ryegård hører i hvert fald ved skiftet 1387 til hendes del af boet, skønt det vitterligt var anskaffet af Jacob Olesens broder Folmer. Men oven i dette bragte hun tillige Asserstrup, som hun havde arvet efter sin første mand Niels Andersen Hak. Ved Jacob Olufsens andet ægteskab med Anne Pedersdatter  Jernskæg kom boet endvidere i besiddelse af dele af godset under Skjoldenæs.

Jacob Olufsen Lunge skrev sig til Højstrup, og vil man have et overblik over hr. Jacob og Højstrup, som det hele så ud, da han døde 1387, kan man se, hvad hans arvinger fik i skiftet efter ham (og noget af hustrugodset. Hustrugods som Broby, Magleby og Stadsager indgår dog ikke i skiftet). Arvingerne er:

• Sønnen Folmer Jacobsen Lunge

• Sønnen Niels Jacobsen Lunge

• Sønnen Anders Jacobsen Lunge

• Døtrene Sofie og Regitze Lunge

• Sønnen Ove Jacobsen Lunge. Hans datter Eline Ovesdatter Lunge arvede

• Sønnen Oluf Jacobsen Lunge

• Sønnen Oluf Jacobsen den ældres børn

Den konkrete fordeling af Lungernes gods så således ud:

På Stevns alene, altså nær godsets cenrum i Højstrup, var der ca. 100 gårde. Et anseligt gods, som gav sin indehaver ikke kun magt og indflydelse i bygden, men også på Sjælland og i riget. Jacob Olufsen Lunge har tilsyneladende brugt sine kræfter mest på sine egne sager, for han fik ingen rigsembeder. Det fik flere af hans arvinger (som hver især alt andet lige var mindre velhavende, end deres far havde været, for de var jo mange om at skulle dele hans store gods). Ove blev rigsråd, Niels gik kirkevejen som ærkedegn i Roskilde, siden biskop i Sverige, Anders blev først rigsråd og endte med at få det fineste af alle embeder: Han blev rigshofmester. Den ældste af dem alle, Folmer, blev også rigsråd. Oluf var allerede død før faderen, så hans mange børn blev ikke rige af arven. De førte slægten videre hvilket Oves børn også gjorde, men ingen af efterkommerne nåede de positioner, Jacob Olufsens børn gjorde. Hver for sig blev disse børn altså ikke så formuende, som faderen havde været. Men ved at holde sammen, kunne de bevare styrken. Man ser dem ofte sammen som medunderskrivere af dokumenter. 

Vil man have et billede af, hvad en søn "var værd", kan man se på Folmer Jacobsen Lunge, der jo arvede Højstrup. Han arvede, som det fremgår, også gods uden for Stevns, bl.a. hovedgården Appenæs, men mest strøgods i naboherrredet Faxe. Hans gods var altså rimeligt samlet og ved arven havde han foruden hovedgården Højstrup fået 32 gåde i sognet, 112 i herredet. Alligevel solgte han det år 1400 til roskildebispen (Magleby) og til kronen (dronning Margrethe), og samtidig overdrog han også køberne en række panter, han sad inde med i herredet (i alt 18 til dronningen og 34 /Maglebygodset) til roskildebispen). Salget var på mere end de 32 gårde, han havde arvet. Faktisk havde han forøget det med hele 46 bøndergårde ved køb eller mageskifte, især med de øvrige arvinger. Lægges til de 78 de 18 panter, fås en godsmængde på Højstrup under ham på 96, altså næsten det samme, som faderen havde haft. Så Folmer var også en mægtig mand.

Som det fremgår af oversigten herover, var Folmers stevnske gods ikke mindre, end hans faders havde været. Han har afgivet en del af arven (!), men har sandelig også købt op i herredet. Mest påfaldende er, at hovedgodset ikke længere er Højstrup, men Magleby. Som Folmer da også skriver sig til før salget af Højstrup  til kronen og Magleby og en anden hovedgård, nemlig Tåstrup til bispen (som i forvejen ejede gods i området, men nu af det oprindelige og det nyindkøbte gods oprettede Magleby Len). Hvorfor Folmer solgte godset, slægtens stamgods (den stammede fra Stevns), ved vi ikke. Men pengene blev investeret. I hvert fald kommer han i besiddelse af det også betydelige Ryegård, som hans afdøde broder Oluf og dennes børn havde arvet. De var så mange om at deles om et større gods, at de måske hellere ville have penge til at købe sig andet og mindre for dog at få sig sit eget. Folmer kan måske have hjulpet sine fattige nevøer ved gennem salget af fædrenegodset at have skaffet sig likvide midler.

Når man ser på broderen Anders Jacobsen Lunges arv var den beskeden i forhold til Folmers (kun 36 gårde blev det til). Det kan skyldes, at Folmer har fået noget mødrenearv, Anders ikke var berettiget til, for ellers delte man meget milimeterretfærdigt i de tider. Når Anders alligevel formåede at blive indehaver af rigets fornemste embede og blive rigshofmester, skyldes det, at han blev rig gennem et indbringende giftermål. Som stte ham i besiddelse af et stort gods i naboherredet Faxe: Egede.

1 bol kan sættes til ca. 4 sjællandske normalfæstegårde. Der går 24 ørtug på et bol lig med 8 øre og 12 penninge på 1 ørtug, altså 36 penninge på 1 øre. Med 15 fæstere er man ikke en stor godsejer, men man var mere end en landsbyvæbner. 1 mark (skyldjord, guld eller sølv) svarer til 8 øre og altså også 24 ørtug. 1 mark (som er en senere betegnelse) svarer altså til 1 bol.

* I pant.