| Pantelen under Dragsholm i Odsherred |
|
|
Borge i området: Nygård, Dragsholm |
|
|
|
| Hovedgårde: Dragsholm, Nygård |
I brevene fra Roskildegård er herredet beskrevet i afsnit O "Aadtz herrit". Her står en del om Nygård, som var et len i lenet (oprindeligt et kronlen). Gods, der har tilknytning til Nygård, er skrevet med rødt. For Odsherreds vedkommende uddyber brevene i det hele taget noget af det, der fremgår af jordebøgerne. Både adelige og især kronen havde i lange perioder lagt gods under bispen som pant for lån. Disse panter administreredes fra Roskilde bispestols stærkeste borg, Dragsholm:
 |
||||||
| Sogn | Hovedgård | Byer | Gårde | Noter | ||
| Højby | Dragsholm | Højby | 1 | Hovedgården Nygård i Højby. Hesselø hører 1354 under lenet. |
Brev O.2 |
|
| Højby | 4 | 8 landboere. Nævnt 1460. |
Brev O.5 |
|
||
| Gudmindrup | 2 | Pantsat af dronning Margrethe til Hartvig Bryske 1384. |
Brev O.8 |
|
||
| Stårup | 17 | - | ||||
| Hundstrup | 1 | - | ||||
| Torstrup | 13 | Heraf gård i Nykøbing. Desuden huse i Nykøbing til 20 marks renter. | ||||
| Lumsås | Lumsås | 12 | Godset tildømt kronen (og dermed bispens senere pant) i 1376. Modparten var grev Jacobs arvinger. |
Brev O.7 |
|
|
| Holmstrup | 12 | |||||
| Sonnerup | 10 | |||||
| Tengslemark | 4 | |||||
| Nyrup | 12 | - | ||||
| Odden | Overby | 1 | - | |||
| Yderby | 4 | - | ||||
| Rørvig | Rørvig | 1 | - | |||
| Nakke | 2 | - | ||||
| Vig | Hønsinge | 2 | - | |||
| Asmindrup | Asmindrup | 7 | - | |||
| Svinninge | 5 | - | ||||
| Svenstrup | 1 | - | ||||
| Egebjerg | Glostrup | 2 | Bisp Jens har forlenet provst Oluf Daa med godset her, bispetienden og gods i Frosterup. |
Brev K.8 |
|
|
| Abildøre | 9 | - | ||||
| Bråde | 13 | - | ||||
| Hølkerup | 14 | - | ||||
| Ulkerup | 5 | - | ||||
| Grevinge | Sneglerup | 12 | - | |||
| Prejlerup | 8 | - | ||||
| Holte | 4 | - | ||||
| Ostrup | 2 | - | ||||
| Engelstrup | 4 | - | ||||
| Herrestrup | 1 | Gundestrup på ½ bol. | ||||
 |
||||||
|
1419-1440 |
Nygård i Højby tages af bispen som pant af kronen for 10.000 gylden. |
|
||||
| 1440-1518 | Bispen har fogeder/lensmænd på godset. |
|
1440-1441 | Af bispen forlenet til Saxe Pedersen. Ærkedegn Jep Olsen og Herluf Pedersen af Mendrup garanterer for Saxe over for bisp Jens. Inden Saxe forlader embedet gør han i et brev inventar og løsøre på stedet op. |
Brev K.1, 13, 16, 31 |
|
| 1441-1461 | Peder Eriksen (Gyldenstjerne) er bispens lensmand på Nygård. |
|
||||
| 1461-1480 | Peder Eriksens enke Hebele Lydikesdatter og hendes søn er bispens lensmand på Nygård. Bispen skal i følge et brev fra 1473 årligt have 200 mark lybsk i leje. To stormænd, Engelbrecht Albrechtsen Bydelsbak og Henrik Daa, garanterede for hende, så hun ved mandens død kunne beholde lenet. |
Brev K.1, 13 |
||||
| 1480-1492 | Peder Eriksens søn Oluf Pedersen (Gyldenstjerne) er bispens lensmand på Nygård. |
Brev K.21 |
||||
| 1492-1499 | Hans Griis er bispens lensmand. Det bekræfter han i et brev, hvor det også kan ses, at han, som Hebele skulle, årligt skal betale 200 mark lybsk i leje. |
Brev K.18 |
|
|||
| 1499-1518 | Laurids Jensen (Baden) er bispens lensmand nævnt 1513. |
Brev K.4 |
 |
|||
| 1518-1532 | Kronen indløser lenet og lægger godset under Kalundborg len. Pantet overføres til Harritsborg, som derved kommer under bispen i Roskilde. |
|
||||
| 1532-ca.1552 | I en periode fungerer gården som et smålen givet til aflønning af kronens tjenere. |
|
1532-1539 | Peder Hansen har lenet frit. | ||
| 1539-1541 | Jep og Peder heje har lenet på afgift (til Kalundborg). Således afregnes der 1539 med 6 pund rug, 6 pund byg og 12 lam. | |||||
| 1541-ca.1552 | Anders Røllike har lenet frit på livstid. Han havde tidligere været forlenet med Brobjerg på Langeland. Da han døde 1551, overtog enken Elline lenet frit. | |||||
| Ca.1552-1565 | Nygård lægges atter under Kalundborg len. | |||||
| 1565- | Efter at Dragsholm ved reformationen også er kommet under kronen, lægges alt gods i Odsherred, herunder Nygård, under Dragsholm. | |||||
| Nygård voldsted er delvis bevaret. Men endnu bedre bevaret er dets forgænger Næsholm. Der kendes ingen skriftlige kilder, der omtaler Næsholm eller dens ejere, men stedet var formentlig i kronens eje, som Nygård senere er det. De mange genstande fra de arkæologiske udgravninger viser sammen med de dendrokronologiske dateringer af et antal af broens pæle, at borgen sandsynligvis er opført i 1278-79 og har eksisteret frem til midten af 1300-årene, da borgen blev ødelagt i kamp. Næsholm afløses sandsynligvis herefter af Nygård, som ligger ca. 500 m længere mod øst. Næsholm ligger i dag i et engdrag, som tidligere udgjorde en vig i Højby sø. Voldstedet har en borgbanke på ca. 70x75 m og ca. 5 m høj, der er omgivet af en ca. 5 m bred og ca. ½ m dyb voldgrav og en ca. 1,5 m høj ydervold, der igen oprindelig har været omgivet af søens vand. I voldens sydøstre hjørne var indgangen til borgen. Den stod i forbindelse med en pælebro, der fra det faste land mod syd førte over til borgen. Rester af de kraftige egepæle står endnu i engen. Det var Vilhelm Ia Cour, der foretog en række arkæologiske undersøgelser i årene 1935-54. Derfor har |  |
 |
vi i dag et godt kendskab til borgens indretning. På bankens topflade har man fundet det ret usædvanlige, at det sydvestre hjørne har været afskåret fra den øvrige del af fladen af indvendige grave, der henholdsvis fra syd og vestløber mod bankens midte. Hvor gravene mødes, står borgens kvadratiske hovedtårn, der udvendigt ca. 10x10 m, og hvis kraftige mure er opført af munkesten med en kerne af kampesten. Det nederste stokværk står synligt i dag, efter at være restaureret i 1939-41. Tårnrummet havde oprindelig et stampet lergulv, der hvilede på et lag af store sten. Der er fundet spor af den pælebro, der førte over til borgen, af et vagthus og af et 22,5 x 6,4 m bygningskompleks bestående af 3 sammenbyggede huse. Under det østligste fandtes en stenskælder, ca. 7x6,4 m, med en trappe i det ene hjørne. I det midterste hus fandtes et ovnanlæg. Bygningskomplekset har tjent som borgens bolig og delvis som økonomibygning. Spor af bindingsværkshuse uden for området er nok rester af stalde o. lign. Nygård voldsted, som oprindelig lå ved den nu udtørrede Nygård sø, er meget udjævnet af pløjning, bebyggelse og vej. Den |
nuværende gård Drosselholm ligger på den vestlige del af borgbanken, der har været omgivet af voldgrave, hvoraf der endnu kan ses rester mod nord, syd og sydøst. Mod syd kan endvidere ses en rest af en ca. 7 m høj og 10-15 m bred ydervold. lndtil en ombygning i 1941 af den nuværende gårds avlsbygninger, stod på bankens nordvestre hjørne rester af en munkestensmur, der havde udgjort vestmuren i en ca. 31 m lang bygning formodentlig fra senmiddelalderen. Nygård kom først i 1673 til at hedde Drosselholm. Anlægget tager sig i dag ud som vist nedenunder. Odsherreds kommune har planer om at gendanne Nygård sø. Så vil borgruinen komme i sine rette omgivelser.
