Skovkloster

Skovklosters gavebog

Billedet forestiller Skovklosters abbeds segl, hvor Skt. Peter troner med sin nøgle til Himlen, og hvor en abbed knæler i bøn nederst.

De gaver, klosteret fik efter grundlæggelsen i 1135 fremgår af gavebogen fra 1528. Bogen er en fortegnelse over klosterets arkiv af skøder og breve, og den er skrevet af Roskildeklerken Peder Jakobsen Skjold på bestilling fra klosterets næstsidste abbed, Rasmus Daw (abbed 1512-32). På sit højeste i det 15. årh. var godset (gaver, tilkøb og det oprindelige grundlæggelsesgods) på 28000 tdr. land (14000 ha) og sammen med Ringsted de næstrigeste sjællandske klostre efter Antvorskov og Sorø. Nedenstående er kun et uddrag af gavebogen, hovedsagelig om gods i Næstved.

Gavebogen:	Handler om	Gavebogen:	Handler om
1-4	Skt. Peders kirke.	1	Væbner Hennike Moltke til Torbenfeld stiftede 1398 et Skt. Peder alter i Skt. Peders kirke med udstyr og vikar (en alterpræst). Som økonomisk grundlag skænkede han 2 gårde i Hyllinge.
		2	Hermann Draff overdrog 1315 Peders kirke en gård i Næstved på Købmagergades nordside, som hans far havde købt af præsten Valbert. Der skulle til gengæld hver uge afholdes 4 sjælemesser v.hj.a. en vikar.
		3	1405 sælges nogle af kirkens grunde med stenboder nord for bytinget til væbner Mads Pedersen, Lille Næstved .
		4	1413 forærer væbner Mads Pedersen de 4 grunde med boder, han købte, til kirken.
5-9	Skt. Mortens kirke i Næstved opført som annekskirke til Skt. Peder af klosteret mellem 1265 og 1280. Tiende og offergaver fra kirken går til klosteret.	5	Kardinallegat Guido (pavens udsending) stadfæster en Vor Frue Kirke i Næstved, hvor brødrene kan holde gudstjeneste.
		6	Bisp Peder af Roskilde giver brødrene kirke- og bispetiende og offergaver samt sildeafgift og bøde for helligbrøde af Skt. Peders og Skt. Mortens sogne i Næstved samt af alt gods under klosteret i stiftet. Brødrene skulle til gengæld give bispen 1 læst hvede årligt.
		7
		8	Bisp Oluf af Roskilde bekræfter 1313, at bispedømmet har afgivet kirke- og bispetiende og offergaver samt sildeafgift og bøde for helligbrøde af kirkerne i Næstved samt af alt gods under klosteret i stiftet.
		9	Bisp Peder af Roskilde eftergiver 1399 brødrene den læst hvede, de skulle give ham årligt. Til gengæld afgiver Skovkloster gods i Sørup, Ravnsbjerg, Tvede og Paddeborg til bispen.
10	Præstegården til Skt. Peder skænket som gave af kannik i Roskilde.	10	Kannik i Roskilde Albert Brunstensøn skænkede 1351 sin gård i Næstved nær Skt. Peders kirke på nordsiden mod, at der holdes årtid med 4 messer for ham selv og hans forældre. Klosteret skulle tillige give Roskildekannikkerne 1 skilling grot årligt for en årtid i Domkirken.
11-18	Kannik i Roskilde Niels Bentsen har købt et hus i Næstved af Mogens Rabuk, som han 1391 testamenterer til Everhard Svinge, der sælger det til Erik Bydelsbak 6 år senere. 3 år senere udvider denne ejendommen, bl.a. ved køb af nabohuse af Skt. Mortens kirke (altså Skovkloster) og køber yderligere en gård i sognet lidt senere. Erik Bydelsbaks søn forærede Skovkloster alle de ejendomme, han havde arvet fra faderen 1433, og en af gårdene blev præstegård for Skt. Mortens kirke.	11	Kannik i Roskilde Niels Bentsen overdrog ved testamente sit stenhus på Koberg i Næstved til sin svoger Everhard Svinge. Ejendommen havde han købt 1391 af Jakob Rabuk.
		12	Everhard Svinge sælger stenhuset på Koberg til ridder Erik Bydelsbak 1397.
		13	Armbrøstsmed Henrik Nielsen sælger en øde nabogrund til stenhuset på Koberg til ejeren af dette, til ridder Erik Bydelsbak 1400.
		14	Peder Torkilsen sælger en grund til ridder Erik Bydelsbak 1402. Den er 26 alen lang, 10 alen bred og ligger vest for en Niels Sperlings gård mellem Niels Thomsens og Jens Jæyeres grunde.
		15	Skt. Mortens kirke under Skovkloster sælger til ridder Erik Bydelsbak nogle grunde ved en gård på østsiden af Koberg i 1409. Grundene var tilsammen på tre alen i længden og 9 i bredden.
		16	Henrik Ville sælger en grund til ridder Erik Bydelsbak 1410. Den ligger i Skt. Mortens sogn øst for strædet, der fører til Sortebrødre kloster.
		17	Væbner Laurids Bydelsbak tilskødede klosteret alt sit gods i Næstved 1433. Stenhuset på Koberg (11), en grund ved siden af (13), et jordstykke øst og sydøst for stenhuset (adskilt fra dette ved et lille stræde) (14), en øde gård (16) samt øvrigt gods i Næstved (15). Til gengæld skal Skovkloster holde en årlig begængelse. Stenhuset bliver præstegård for Skt. Mortens sogn.
		18	Væbner Laurids Bydelsbak til Bregentved tilskødede klosteret godset i Næstved på bytinget i 1433.
19-22	Peder Trafnøl forærer 1357 et par gårde i Næstved til klosteret mod at kunne bo der. 1372 nævnes han da også som pensionær, så klosteret har fungeret som alderdomshjem.	19	Anders Draff skyldte Peder Trafnøl 4 mark rent sølv og gav ham derfor i 1347 et par boder i Næstved op ad vestsiden af Skt. Peders kirkegård i pant.
		20	Peder Trafnøl bevidner i 1357, at han har grunden, hvor boderne ligger i pant af Skovkloster. Det var almindeligt, at man kunne eje huse, der lå på jord, man lejede af andre.
		21	Klosteret bekræfter 1357, at Peder Trafnøl har fået overladt grunden på livstid.
		22	Klosteret anfører 1372, at Peder Trafnøl har afstået ejendommene til Skovkloster.
23	Niels Verresund har foræret klosteret noget gods, som søstersønnerne efterfølgende gør krav på. Erik Klipping dømmer til klosterets fordel.	23	Brødrene Peder og Ingmar Nielsen gav 1267 i overværelse af kong Erik Klipping afkald på al ret til det gods på Husvolden i Næstved, som deres morbroder Niels Verresund har skænket og tilskødet klosteret.
24	Gave fra Erik Klipping.	24	Erik Klipping overdrager og tilskøder 1268 klosteret den gård, han ejer på Husvolden i Næstved, og som præsten i Sandby, hr. Niels, tidligere har ejet.
25-27	Rektor for latinskolen (desuden degn og byskriver) Jonas Magnussen køber 1401 en gård i Købmagergade, som han 14 år senere forærer til klosteret.	25	Peder Boesen, borger i Næstved, anerkendte 1400, at byskriver i Næstved, Jonas degn, havde givet ham den fulde sum penge for en pantsat gård lige øst for guldsmed Lydemanns gård.
		26	Hans Priis i Fåborg solgte og skødede på bytinget 1401 en gård på Købmagergade mellem guldsmed Lydemanns gård og Kristi legems gård til rektor for latinskolen i Næstved (tidligere degn og byskriver) Jonas Magnussen.
		27	Rektor Jonas Magnussen overdrog 1415 "til lægedom for sin og sine pårørendes sjæle" Skovkloster de gårde, han havde ved Lydemanns gård.
28	Mageskifte med Sortebrødreklosteret i Næstved 1434. Denne handel forbedrer forholdet mellem de to klostre, som før da var spændt.	28	Sortebrødrekloster fik 1434 et vænge uden for Østerport langs vejen til Åderup og en anden grund lige syd for deres egen abildgård (have) og Husvolden. Ved mageskiftet modtog Skovkloster til gengæld en bod øst for det herberg, som kaldtes "Skærsilden" samt en øde gård i den østlige ende af Købmagergade. Desuden skulle sortebrødrene prædike i Skovkloster af og til.