Møntvæsen
Mønter fra 1000-tallet
Mønter fra 1100-tallet
Mønter fra 1300-tallet
Mønter fra 1500-tallet
Møntindustri

De ældste danske mønter, de såkaldte Hedebymønter (som i øvrigt godt kan være slået i Birka i Mälaren i Sverige) så ud, som billedet viser. Indskriften på mønten til venstre siger STAT (Dore-STAT = Dorestad). Der er tale om en efterligning af Karl den Stores frankiske Dorestadmønter. Resten har nordisk præg. Men der er ikke tegn på, hvem der lader mønten slå. Om det er lokale købmænd, en lokal stormand eller landets kongemagt.

De første danske mønter, som har en konge som udsteder, er lavet under Svend Tveskæg. Om de er lavet i Roskilde vides ikke. Men Roskilde var møntudstedelsesby for Svends efterkommere. Under disse er der dog mere tale om et engelsk system, som kopiere til Danmark. Først med Svend Estridsen får vi et egentligt dansk møntvæsen.

Selv om Svend er engageret i langvarige kampe og ifølge Adam af Bremen hyppigt må søge tilflugt hos den svenske konge, reformerer han alligevel sit rige på flere måder. Han gennemfører således en møntreform, der må betyde, at kongens mønter begynder at opnå monopol som betalingsmiddel. Møntslagningen samles i højere grad om hovedbyerne, på Sjælland Roskilde, selv om der også slås mønter i Slagelse. Mønterne ligner mere og mere de byzantinske, men i slutningen af kongens regeringstid dukker der nogle såkaldte runemønter op, der nok blev fremstillet i Roskilde og Lund. Omskriften skrives i runer, så at danskerne skulle kunne skelne de hjemlige mønter fra de udenlandske. I Svends regeringstid stiger andelen af danske mønter i fundene fra 10 procent til over 50 procent.