Helligåndshuset
	De fattige og syge
	Helligåndsmærke

Da der i 1253 blev opført en ny hospitalsbygning i Roskilde, sørgede bispen Jacob Erlandsen for, at der også blev skaffet plads for tolv velopdragne drenge fra Katedralskolen . Deres bolig lå afsondret fra den øvrige del af huset, så de ikke havde noget at gøre med de syge og fattige. "De skulle bo nordligst i bygningskomplekset, hvor de kunne få ro, fjernt fra Torvegadens støj".

Kombinationen hospital, vandrerhjem og kollegium kan synes mærkelig, men man havde ordnet sig praktisk. Drengene skulde have deres bolig mod nord i huset, helt adskilt og fjernet fra andres larm, for at de kunne "have ro og fred til deres studeringer". Samtidig var de nær Domkirken, hvor alle drengene hvert festdøgn skulde være til stede ved ottesang, messe og vesper; på de andre dage behøvede blot fire af dem skiftevis at overvære kun prim og vesper. For at hjælpe drengene i deres studeringer skænkede bispen kostbare bøger i forskellige fag til hospitalet. Viste en dreng sig opsætsig eller mere letfærdig af levevis end godt var, blev han vist ud, og en anden sattes i hans sted. Men nårsomhelst der blandt dem var to, der på grund af deres dygtighed ansås for "værdige til at sendes til Paris eller andensteds hen til et højere lærdomssæde", var det stiftelsens pligt at give hver af dem penge til at bestride udgifterne i de to første år i udlandet.