Krogen Slot Kronborg len
	Kronborg Slot er bygget af Frederik II som en udbygning af Erik af Pommerns sundfæstning Krogen. Til byggeriet af Kronborg medgik der bl.a. 80.000 sten, som var hentet fra Skt. Agnes Kloster i Roskilde.

Kronborg er en ombygning af den gamle borg Krogen i renæssancestil. Først 1574 tog Frederik II fat på opførelsen af det store tårn over den middelalderlige »store sal«s sydlige ende. Og samme år sluttede kongen kontrakt med bygmester Hans van Paeschen om en ombygning af Krogen. I de følgende år blev den middelalderlige borgs nord- og vestfløj omdannet og sydfløjens ombygning til kirke påbegyndt. 1575 tog man fat paa en forbedring af fæstningsværkerne, bl. a. af Diskows bastioner, og i sammenhæng hermed opførtes Mørkeport (1577). 24/1 1577 udstedte kong Frederik et åbent brev om, at Krogen herefter skulle kaldes Kronborg. Den første byggeperiode var da afsluttet, og slottet stod med røde murstensmure, vandrette bånd og vinduesindfatninger af sandsten samt røde tegltage. Men med det samme besluttede kongen at lade arbejdet fortsætte efter langt mere vidtgående planer. Hans van Paeschen af!østes af Anthonis van Opbergen fra Mecheln, som indkaldte en del håndværkere (murermestre og stenhuggere) fra Nederlandene. 1579 var sydfløjen fuldført, og 1580 valgte kongen at lade syd- og vestfløjen skalmure med kvadre af sandsten. 1581 blev der langs den middelalderlige borggårds østside opført et smalt galleri i to etager, der dog allerede 1583 sammen med vestfløjen forhøjedes med en tredie. Samtidig var nordfløjen under ombygning, og man arbejdede på fæstningsværkernes modernisering. 1584 aftalte kong Frederik med Opbergen om for 6000 dlr. at afslutte de forskellige arbejder. Da Slottet ca. 1585 stod færdigt i alle hovedtræk, var fløjene sammenarbejdet i tre etagers højde og alle mure beklædt med sandstenskvadre. Tagenes røde teglsten var blevet udskiftet med kobber. Slottet var dog ikke blot blevet en pragtfuld og tidssvarende kongebollg, men tilmed landets stærkeste fæstning.

En voldsom brand hærgede Kronborg natten mellem 24/9 og 25/9 1629; ved denne ulykke blev slottets tag og spir helt ødelagt og det indre raseret med undtagelse af kirken. Slottet stod som ruin nogle år. Statens anlægsvirksomhed, der så stærkt havde præget den første halvdel af Christian IV's regeringstid, fortsattes efter Kejserkrigen, om end i mere beskeden målestok. Af nye byer grundlagdes kun Kristiansand i Norge (i 1621) . Når også de danske købstæders antal øgedes i denne periode, skyldtes det alene, at der i 1638 blev tildelt Sorø købstadsprivilegier. Også i Christian IV's virksomhed som bygmester mærkedes det, at den gyldne tid var forbi. Det slot, han i 1630-31 lod opføre ved sit elskede Glückstadt i Holsten, tålte ikke sammenligning med ungdomsårenes pragtfulde kongeboliger. En stor byggeopgave anså kongen det dog for absolut påkrævet at løse, nemlig genopførelsen af fødeslottet Kronborg. Skønt rigsrådet under hensyn til rigets forarmede tilstand henstillede til kongen at nøjes med en midlertidig sikring af bygningerne, gennemførte han sin beslutning om at lade faderens skønne slot, som »udi lang tid haver været Danmark til berømmelse og zirat«, genopføre.

Christian V lod anlægge en ny storslået, ydre befæstning mod landsiden, »Kronværket«, og byggede 1690 den ydre port, Kronværksporten (Arkitekt formentlig Lambert van Haven), over hvilken Thomas Kingos berømte vers er anbragt:

»Triin ind, om Du est værd! Jeg lader op min Bue

Og obner Pladsen til det Kroned Slot at skue!

Tre Konger det har ført af Vand, af Ild og Skudd,

Trods Havets Svælg, Trods Brand, Trods Fienders Kugle-Brudd!

Nu har Kong Christian den Femtes Magt og Møye

Ræt Kroned Verket, Trods hver Avindssyges Øye!

Gud give Kongen og Hans Slegt en ævlg Rood,

Saa Iænge Øresund skal kysse Kronborgs Food«.

Frederik IV lod 1713 fæslningsværkerne udvide og 1730 blev Kronværksporten forhøjet. Dens sidebygninger (Magasiner) opførtes 1733. Århundredet igennem foretoges der forandringer og reparationer på slottet. 1785 blev slottet overladt til militæet. Bygningerne toges i brug som kaserne og kornmagasiner, og kirken anvendtes i begyndelsen af 1800-årene som fægtesal. Fæstningen var helt uden militær betydning. 1801 skød man forgæves på den indsejlende engelske flåde, og da den 1807 atter stod ind i Sundet, Iøsnedes ikke et skud. Efter en stormflod 1818 blev udenværkerne delvis ombygget i deres nuværende form, hvorimod store dele af befæstningen mod byen blev s!øjfet ved havnens udvidelse og anlægget af skibsværftet.