Sune Ebbesens gods
 

Brugsstørrelser

Gods og arvedeling

Hvideslægten

Sune Ebbesens (død 1186) efterkommere ejede 1208-1346 et betydeligt, men spredt gods i Nordsjælland. Sune selv og flere af efterkommerne skrev sig "til Knardrup", og det er da også med noget af dette gods, Knardrup Kloster senere blev funderet. Måske har man derfor holdt til i hovedgården i Knardrup/Ganløse. Sunes far, Ebbe Skjalmsen, som jo også må have ejet størstedelen af det gods, han gav i arv til sine sønner (de fik vel også noget fra deres mor) har formodentlig sat sig spor på egnen ved at lade Danmarks ældste stentårn opføre i Bastrup

En stor del af godset i kolonnerne I og II herunder må hidrøre fra Sune Ebbesens, resten fra hans hustruer, eftersom der er tale om det gods, hans sønner ejede: 

  1. Lars Sunesen, der døde i kamp uden arvinger 1208, hvorefter godset overgik til hans rige broder Jacob Sunesen af Møn og dennes efterslægt 1260-1282.

  2. Ebbe Sunesen (død 1208) og hans børn og børnebørn (undtagen Jon Litle) i perioden 1232-1284.

  3. Jon Litle gennem sin moder, Ebbe Sunesens datter Cecilie Ebbesdatter. Desuden hans søster samt hans datter Cecilie. Vi taler om perioden 1248-1307.

  4. Hørningsholm (Hørsholm), som det var 1346.

  5. Ingefred af Ganløse 1337-1340.

Den konkrete fordeling af Sunearvingernes gods så ud, som vist herunder.Hvad der er skrevet markeret er hovedgårde.

Herred Sogn Byer I II III VI V

Sømme

                                 

Kirkerup

                                 

Kirkerup

                                   

-

                     

1 mansio

                      

-

                     

-

                             

-

                   

Smørum Ledøje Ledøje 11,88 mark  - - - -
Smørum Smørumovre - - 1 bol - -
Værløse Værløselille - - 18,66 ørtug
Ølstykke Stenløse Stenløsemagle Gods - - - -
Ganløse Knardrup - Gods - - -
Ganløse - - - - Gods
Lynge
Uggeløse Vassingerød - - Gods - -
Uggeløse - - - - Byen
Mørdrup - - - - Gods
Borre voldsted - Gods - - -
Lindholm - - - - Gods
Uvelse Uvelse - - Byen (18 gd) - -
Nr. Herlev Nr. Herlev - Gods - - -
Lynge Lynge - - - Gods & mølle -
Lynge Ore 0,33 - - - -
Kollerød - Byen 0,5 mark - -
Blovstrød Allerød Gods - - 0,25 bol -
Stimestrup - - - Gods -
Sandholm - - - Gods -
Høvelte - - - Gods -
Luserød - - - 1,25 bol -
Kettinge - - - 0,25 bol -
Karlebo Kirkelte - - Gods - -
Starstorp - - - Gods -
Havegård - - - Gods -
Grønholt* Hillerødsholm - - Hovedgård - -
Birkerød Hørningsholm - - Hovedgård Hovedgård Hovedgård
Hørsholm by - - - Gods Gods
Ubberød - - - Gods -
Skerød - - - Gods -
Ebberød - - - Gods -
Rungsted - - - Gods -
Vallerød - - - Gods -
Usserød - - - Gods & mølle -
Ejels mølle - - - Gods & mølle -
Isterød - - - Gods & 2 møller -
Lejlstrup - - - Gods -
Holbo Nødebo Pederstrup - - Gods - -
Mårum Kagerup Gods - - - -
Esbønderup Tordrup - 2 ørtug - - -
Øverup - - Gods - -
Helsinge Helsinge - - Gods ½ gård -
Vejby Vejby - Gods Gods - -
Sokkelund Gentofte Vangede - - - 4 gårde -

Det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt gods der optræder to steder, altså i flere generationer. Det tyder på kraftigt bytteri / mageskifter efter arvedelingerne. Kun ved hovedgården Hørningsholm (Hørsholm) er der en form for vedholdenhed i flere slægtsled. Det fortæller også, at det var omkring centre / hovedgårde, man prøvede at have det, der kaldes arronderet (samlet) gods. Havde man ikke så mange hovedgårde, men mest strøgods, gled ejendommene ud af slægternes eje.

1 bol kan sættes til ca. 4 sjællandske normalfæstegårde. Der går 24 ørtug på et bol lig med 8 øre og 12 penninge på 1 ørtug, altså 36 penninge på 1 øre. Med 15 fæstere er man ikke en stor godsejer, men man var mere end en landsbyvæbner. 1 mark (skyldjord, guld eller sølv) svarer til 8 øre og altså også 24 ørtug. 1 mark (som er en senere betegnelse) svarer altså til 1 bol.

* Senere Frederiksborg Sogn

De med markerede felter er godset under Hørningsholm/Hørsholm.