Matrikelkortet viser Kirkerup år 1805. Landsbyen Kirkerup i sognet af samme navn lå i den del af Sømme herred, der 1970 blev til Gundsø Kommune og 2004 gik sammen med Roskilde. I sognet ligger Gundsølille, Tågerup, Østrup, Kirkerup og Gerdrup. Selve Kirkerup var nærmest bare kirken, og den kaldes omkring 1170 Kyrkethorp. 

Antal gårde	Ejerforhold Kirkerup 1568
	Æbelholt Kloster fik bispetienden.  Ærkedegnen har dog kirke- og præstetienden og havde desuden patronatsret over kirken, d.v.s. han sørger for, at der er en præst, men kan måske selv inddrage overskuddet af præsteafgifterne.
	Bispens fadebur på Bistrup ejede 2  gårde i Kirkerup.
	Ærkedegnedømmet ejede 2 gårde i Kirkerup.
	Skt. Nicolaii Alter ejer 1 gård i Kirkerup.

Selv om der er mange småbyer i dette sogn, er det med en enkelt undtagelse ikke præget af små herremænd i middelalderen, men af klerikale ejere. Ved matriklen 1682 var der i Kirkerup 7 gårde med 42 tdr. hartkorn. På matrikelkortet er der kun 4 gårde, hvoraf den ene endda er streget ud, en anden, nr. 1 under kirken, er præstegården. Så nogle af de 5-7, der lå her før 1568 og endnu i 1682 må være flyttet ud på bymarken ved udskiftningen. Undtagelsen er den "mansio" (nærmest en hovedgård), som Ebbe Sunesen ejer i Kirkerup i begyndelsen af 1200-årene. Vi ved ikke, hvad der blev af denne gård. Den kan meget vel være blevet splittet op i almindelige gårde for så at være blevet givet til de kirkelige ejere, som senere har hele landsbyen. Herunder ses den udskiftede Kirkerup. Lodderne ligger jævnt fordelt "i tern", og jorderne stråler ikke ud fra landsbyen. Det er en udskiftningsform, hvor det er oplagt, at nogle gårde må flyttes, for at komme tættere på sit tilliggende. Tæller man lodderne op, når man frem til, at der er 6 svarende til de 5 ovenfor samt præstegården.