Det lærde Roskilde Provster Peter Sunesen

Det lidt makabre billede her forestiller ikke Peder Sunesen, men hans bror, ærkebiskop Andreas Sunesen, som var domprovst i Roskilde, kongens kansler og senere ærkebiskop i Lund. Tegningen viser, hvad man fandt i hans kiste, da man åbnede den: Kranie, bispehue (mitra), messebånd og segl.

Følgende er uddrag af Arthur Fangs Roskilde, 1945:

Han var Søn af Absalons Fætter Sune Ebbesen til Knarup, studerede Teologi i Paris, Romerret og Kirkeret i Bologna, gæster rimeligvis ogsaa Rom og fortsætter sine retsvidenskabelige Studier i Oxford; derfra vendte ban tilbage til Paris, hvor ban tog Magistergraden og blev Universitetslærer, 1153 vendte han hjem og blev Domprovst i Roskilde for 1201 at blive Absalons Efterfølger paa Ærkebispesædet. Hans Værker, dels juridiske, dels teologiske, hvorved ban vandt europæisk Berømmelse, er alle paa Latin, men desuden bar ban skrevet nogle smukke Mariahymner. Han har bearbejdet skaanske Lov og tilføjet Forklaringer og historiske Oplysninger; men mest kendt er hans store religiøse Digt Hexaemëron (d. v. s. Skabelsens seks Dage) paa over 8000 Verslinier. Det omhandler dog langt mere end Skabelsen, idet ogsaa andre bibelske og teologiske Emner tages under Behandling. Digtet blev meget berømmet, "en Helligdom fuld af himmelske Skatte" kalder Sakse det.

Det var Anders Sunesen, der under Slaget ved Lyndanis paa Korstoget til Estland knælede med oprakte Arme og nedbad Sejr for de Danske - og Dannebrog dalede ned fra Himlen. Det smukke Sagn nævnes her, fordi bl. a. Roskilde-Munken Peder Olsen har bevaret det for os.