Portræt Stamtavle for slægten Barby
	Katedralskolen
	Ligsten
	Hjelmsømagle

Andreas Barby var manden, der fjernede de sidste katolske spor fra Roskilde Domkapitel. Han var en tysk adelsmand, som blev kansler for Christian III's Tyske Kancelli (som tog sig af hertugdømmerne og udenrigspolitikken, hvorimod Johan Friis som kansler for Danske Kancelli tog sig af danske og norske sager samt forholdet til Sverige). Barby blev som kansler overvældet med forleninger og andre gunstbevisninger. Bl. a. blev han forlenet med domprovstiet både i Roskilde og i Viborg samt med Skt. Clara Kloster i Roskilde. Senere overdrog kongen ham Selsø Gods. Afholdt kan man ikke sige, han var, men for Roskilde Katedralskole var han en velgører. Han ligger begravet i Roskilde Domkirke, og hans gravsten er bevaret.

Mere om Andreas Barby fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "Kansler, uægte Søn af Adelsmanden Nicolaus v. B. til Loburg i Brandenborg, er født 24. Juli 1508. Efter at have studeret Retsvidenskaben i Wittenberg blev han Kansler hos Christian III’s Svigerfader, Hertug Magnus af Sachsen-Lauenburg, og kom herved i Berøring med den danske Konge, der 1541 benyttede ham som Underhandler med Hertugerne af Pommern. Aaret efter blev han den gamle Kansler Utenhofers Efterfølger efter at have tilsagt «i sin Livstid at ville blive boende i Danmark og lade sig bruge i Kancelliet». De tyske Kanslere have altid haft stor politisk Indflydelse, da den udenlandske Korrespondance førtes gjennem det tyske Kancelli, og de jævnlig stode i et mere personligt Forhold til Kongerne end deres danske Kolleger. A. v. B. har ligesom sin Forgænger i saa Henseende spillet en ikke ringe Rolle; den kloge Forsigtighed og Tilbageholdenhed, som præger den danske Politik i Tidsrummet 1544-59, bærer han sin Del af Æren for. Han synes jævnlig at have staaet i Opposition til sin danske Embedsbroder Johan Friis, og i enkelte Tilfælde vides han at have gaaet af med Sejren, saaledes i Spørgsmaalet om Danmarks direkte Indblanding i den russisk-liflandske Strid 1558. Kong Christian viste ham stor Tillid, og paa sit Dødsleje kaldte han baade ham og Johan Friis til sig. Som alle tyske Indvandrere har han imidlertid forstaaet at drage den yderste Fordel af det Land, i hvis Tjeneste han stod. Han blev overøst med Forleninger og Gunstbevisninger, 1543 fik han Domprovstiet i Roskilde, hvorved han blev en af Universitetets Konservatorer, senere Domprovstiet i Viborg og St. Clare Kloster i Roskilde. Kongen overdrog ham 1547-48 Favrholm Gaard og Gods, som han senere solgte til Peder Oxe for 17000 Dlr., og tillige Selsø Gaard, hvoraf han fik Tilladelse til at oprette et adeligt Stamhus for sin Brodersøn, Hans v. B. 1554 blev han optaget i den danske Adelsstand og fik senere Sæde i Rigets Raad. Det var ogsaa ved Christian III’s Indflydelse, at han blev valgt til Biskop i Lybek. Han kunde da ogsaa efterlade sig en betydelig Formue, som tilfaldt hans uægte Børn og andre Slægtninge, særlig Brodersønnen Hans v. B., der senere solgte Selsø Gaard til Corfits Ulfeldt. Men han efterlod sig tillige et slet Rygte, og en samtidig véd at fortælle om den store Glæde, som hans pludselige Dødsfald voldte, og om de talrige Vidnesbyrd om den bitre Stemning, han havde vakt imod sig: «Han kom som en Ulv, han levede som en Løve, han døde som en Hund», hed det. Han døde 3. Avg. 1559 og ligger begravet i Roskilde Domkirke, hvor endnu hans Ligsten er bevaret."

Slægten Barby stammer fra Brandenburg, og dens våben er en rød enhjørning i blåt felt. På hjelmen er der en halv rød enhjørning, som stiger op af en krone.