1561 Peder Bille |
|
||
|
Peder Bille var lensmand på Roskildegård 1561-1566. Han er født 1517-18 og døde 28/3 1580. Han skrev sig til Svanholm og Øster Vallø og købte bispegodset Lellinge 1561.
Han var søn af Eske Bille og fik ligesom Birgitte Gøye og andre sin første undervisning i Ring Kloster hos nonnen Mette Ovesdatter. Som dreng skulle han have været temmelig svagelig og tungnem, men det blev bedre med årene, og han kom i huset først hos Oluf Nielsen Rosenkrantz til Vallø, med hvis datter Birgitte han senere blev trolovet (gift 1548), senere hos sin mormor Anne Rud og til sidst hos Mogens Gyldenstierne på Malmøhus. 1536 sendtes han til landgrev Philip af Hessens hof.
Bille blev en af de mere fremtrædende rigsråder under Frederik II. Han blev lensmand på Helsingborg 1547, 1548-54 stiftslensmand i Aarhus, 1554-55 på Holbækgård, 1556 tillige forlenet med Tureby, 1561-66 var han så lensmand på Roskildegård og samtidig stiftslensmand i Sjælland, 1559 tillige Arkelimester
Han blev rigsråd 1547. Som diplomat blev han 1558-59 sendt til Livland og Rusland; deltog 1562 i underhandlingerne med Sverige og andre magter, ledsagede ved Syvårskrigens udbrud 1563 Frederik II, og var i denne forbindelse med til at erobre Elfsborg. Sammen med sin svoger Steen Rosensparre var han 1564 kommissarius hos Grev Günther af Schwarzburg; blev i foråret 1565 sammen med flere råder fanget af oprørske landsknægte i Ystad, som krævede at få udbetalt deres sold/løn og blev derpå atter sammen med sin svoger krigskommissær hos Daniel Rantzau. 1565 fik han det kedelige job at skulle undersøge, om der var forræderi inden for adelen. Han fandt ikke beviser for noget.
Våben for adelsslægten Bille: Lodret delt skjold, som er tværdelt tre til fire gange af farverne hvidt i og rødt. På hjelmen røde og hvide vesselhorn med påfuglefjer. Skjoldholder (anvendes først sent) en vildmand. Slægten er sjællandsk og har haft begravelseskapel i Roskilde. I Valløby kirke hænger der et stamtræ med et portræt af Peder Bille.
Mere om Peder Bille fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "til Svanholm og Øster Vallø, en af de mere fremtrædende Rigsraader under Frederik II, Søn af Ovenstaaende Eske B., fik ligesom Birgitte Gjøe og andre sin første Undervisning i Ring Kloster af Nonnen Mette Ovesdatter og var da temmelig svagelig og tungnem, kom senere i Huset dels hos Hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz til Vallø og Fru Ide Munk, med hvis Datter Birgitte han senere blev trolovet (gift 1548), dels hos sin Mormoder Anne Rud (d. 1533) og til sidst hos Hr. Mogens Gyldenstjerne paa Malmøhus; sendtes 1536 til Landgrev Philip af Hessens Hof; 1547 Lensmand paa Helsingborg, 1548-54 Stiftslensmand i Aarhus, 1554-55 paa Holbækgaard, 1556 tillige forlenet med Tureby og samme Aar Rigsraad, 1558-59 i diplomatisk Sendelse til Lifland og Rusland, 1561-66 forlenet med Roskildegaard og Stiftslensmand i Sjælland, 1559 tillige Arkelimester; deltog 1562 i Underhandlingerne med Sverige og andre Magter, ledsagede ved Syvaarskrigens Udbrud 1563 Frederik II til Elfsborgs Erobring, var 1564 tillige med sin Svoger Steen Rosensparre Kommissarius hos Grev Günther af Schwarzburg; blev i Foraaret 1565 tillige med flere Raader fangen af de oprørske Landsknægte i Ystad, blev derpaa atter med sin Svoger Krigskommissær hos Daniel Rantzau og skildrer i sine Indberetninger og Breve fra denne Tid med levende Farver den store Nød og Elendighed, der herskede i Hæren, og den oprørske Tone hos de tyske Lejetropper, saa man endogsaa tænkte paa at afskedige Daniel Rantzau, lige før Sejren ved Svarteraa hindrede det. Da Steen Rosensparre var falden i Slaget, fik han efter ham Kalundborg i Forlening og beholdt det indtil sin Død. 1566 var han atter Kommissarius hos Daniel Rantzau og giver atter dette Aar en forfærdelig Skildring af Forholdene ved Hæren, Pengenøden og den slette Administration. Disse Forhold medførte Peder Oxes Tilbagekaldelse. Da denne kort efter ægtede Steen Rosensparres Enke, Mette Rosenkrantz til Vester Vallø, kom P. B. i nøje Forhold til denne sin nye Svoger, deltog i Skatteforholdenes Ordning, forhandlede 1569 med svenske Udsendinger i Ulfsbæk, blev Jan. 1570 udset til at underhandle med Frederik II, da denne truede med at nedlægge Regeringen, deltog i Fredsunderhandlingerne i Stettin 1570 og flere lignende Møder i den følgende Tid. Ved Frederik II’s Formæling 1572 blev han Hofmester hos Dronning Sophie og indtog denne Stilling lige til sin Død. Efter Peder Oxes Død 1575 førte han med juridisk Dygtighed de mange Arvesager, hvori Enken indvikledes med sin afdøde Mands Slægtninger, som han da i det hele roses baade for sin juridiske og diplomatiske Indsigt. Lige til sin Død, 17. Marts 1580, indtog han en anset Stilling baade ved Hove og i Rigsraadet. Han anvendtes saaledes i Forhandlingerne om de slesvigske Hertugers Lenspligt, men døde lige før Lenshyldingen i Odense 1580. – 10 Børn, hvoraf 5 døde som smaa af Pesten 1565 omtr. samtidig med Slaget ved Svarteraa; blandt de 5 efterlevende vare den ovfr. omtalte Oluf til Vallø og Eske til Svanholm m. m."