Rådhuskvarter Algade 5
	Jens Boesen
	Stamtavle for Kruseslægten
	Ligsten fra domkirken over Franciscus de Medina, kongens herold og Dorotheas anden mand.

Borgmester Jens Boesens børn klarede sig godt. Sønnen Frans Boesen endte som rådmand. Døtrene Wolborg og Elsebe blev gift med gode borgermænd og Dorothea blev 1511 gift med ingen ringere end kongens herold, Thomas Lumesden, kaldet Thomas Sjælland, skønt han egentlig stammede fra Skotland.

Omkring 1505 var skotten kommet i kong Hans’ tjeneste som officiel herold og han blev især benyttet som sendebud til Skotland, Frankrig og England. Som øverste ordensherold havde Thomas Sjælland (den øverste herold hed altid Sjælland; de to andre var Jylland og Skåne) en nær tilknytning til Helligtrekongers kapel i Roskilde, og det var derfor ikke mærkeligt, at han bosatte sig i byen. En herold havde en vigtig position ved fyrstehoffer. Han repræsenterede officielt landet  (kongen) og skulle derfor være iklædt en særlig dragt med det kongelige våben. Herolderne blev ofte brugt som gesandter og var også en slags ceremonimestre ved turneringer og store begivenheder ved hoffet. Ved hjælp af deres viden om våbenskjolde, var det også herolderne, der kunne identificere de faldne på slagmarken ud fra deres våbenmærker.

Thomas og Dorothea flyttede ind i nabogården, bedstefaderen Jens Kruses ejendom i Algade 5. og da Dorotheas mor Elsebe overlevede sin mand, borgmester Jens Boesen, og sad som enke i Algade 7 i mange år, blev der tale om et langvarigt naboskab.

Thomas Sjællands sæde i Roskilde har givet byen et “internationalt” præg. I 1512 kom den franske konges gesandt Francois de Bordeaux til Roskilde, og i Helligtrekongers kapel udnævnte kongen ham til ridder af elefanten. I sin beretning om opholdet fortæller gesandten, at han efter at være ført i en højtidelig procession fra domkirken blev modtaget i Thomas Herolds hus. Måske blev huset bygget større og mere standsmæssigt i netop disse år. Herolden og hans hustru Dorothea blev 1515 optaget i Skt. Luciusgildet i Roskilde, hvor en stor del af byens bedre borgerskab og gejstlighed mødtes under uhøjtidelige former. 

Som herold var Thomas Sjælland naturligvis tæt knyttet til kongens person, men i modsætning til landets to andre herolder fulgte han ikke Christian II i landflygtighed. I 1523 blev han indesluttet i København ved belejringen, men da byen overgav sig til Frederik I, fik han tilladelse til at beholde sine ejendomme i Roskilde og København. Året efter beviste Frederik I  endnu en gang sin velvilje ved at overdrage herolden og hans hustru rettighederne til Skt. Jørgensbjerg Hospital uden for Roskilde. Det nåede Thomas Sjælland dog ikke at nyde i mange år, for han døde allerede i 1528. Han blev begravet i Roskilde domkirkes midtskib ud for Helligtrekongers Kapel under en ligsten med indskriften: ”16. juli i Herrens år 1528 døde hr. Thomas Herold, som her er begravet sammen med sin hustru Dorothea, hvis sjæ1e hvile i fred”. I dag er kun et lille stykke af stenen bevaret. Og der skulle gå næsten 50 år, før Dorothea fandt hvile. Således træffer vi hende 1568, da hun får afgift af Apostelalteret fra en gård på Skt. Jørgensbjerg.

Dorothea var nu enke, men hun var blevet fritaget for at betale byskat og ryttertold på livstid. Desuden beholdt hun rettighederne til Skt. Jørgens hospital, samt sit hus, som hun jo selv ejede. Hun og moderen og naboen Elsebe, der jo også var enke, har nok begge været gode venner med bispen Lage Urne. Han testamenterede dem i hvert fald 1529 hver 1 rhinsk gylden. Dorothea var ikke  enke forfærdeligt længe, for allerede i 1531 giftede hun sig igen. Hun havde åbenbart fået smag for herolder. Denne gang var det med spanieren Franciscus de Medina. Han var kommet i Frederik I’s tjeneste nogle få år inden. I 1529 fik han af kongen Hvidøre slot ved Gentofte overdraget som len uden afgift, og både i København og i Roskilde ejede han en række gårde. Kongen gav ham også lovning på, at han kunne beholde Skt. Jørgens Hospital, hvis han levede længere end sin hustru. Dog blev han forpligtet på at vedligeholde og forbedre hospitalet og kirken, samt lade de fattige og syge mennesker, som boede der nyde samme rettigheder som hidtil. Desuden måtte han love ”ikke at sælge nogen af de vornedes sønner, som var født på godset” .

Under Grevens Fejde blev Franciscus taget til fange af skipper Klement  ved slaget ved Svenstrup syd for Aalborg, men han slap fri, da byen blev erobret af Johan Rantzaus tropper i 1534.

Franciscus de Medina og Dorothea overtog i tidens løb de to store borgmestergårde på nordsiden af Algade. Jens Kruses gård, Algade 5,  på Trinitatis Alters grund var således i slægtens eje helt til 1549, hvor Franciscus ”med sin hustrus vilje og samtykke” solgte gården. Det var i øvrigt Dorotheas broder, rådmand Frans Boesen, der ordnede handelen. Den anden ejendom på Sankt Annas alters jord, Algade 7, blev solgt i 1542. Franciscus døde i København den 8.januar 1553 og blev begravet i Roskilde domkirke ved siden af Thomas Sjælland. Den flotte gravsten med et billede af herolden i fuld rustning er stadig bevaret. Foruden rustning bærer han slagssværd, og to våbner er afbilledet ved hans fødder: Hans eget med to vinger med et hjerte imellem og hustruens, som viser en lygte.

Dorothea var enke igen, og levede 22 år endnu! Hendes bror Frans overlod hende en mindre gård i Algade og her døde hun så sent som 1575.