Roskilde var inddelt i 4 retskredse. Biskoppen besad den nordøstlige, kongen de tre andre. Sådan nogle retskredse kunne belånes eller pantsættes (så fik udlåneren bøderne). I 1395 blev de kongelige dele af Roskilde pantsat til biskoppen for 3000 mark sølv. Grænserne mellem retskredsene var man ikke altid enige om (således førte biskoppen 1487 proces mod kongen for at få en bøde udbetalt for et drab, han mente havde fundet sted i hans retskreds), så det er ikke sært, at vi heller ikke kender dem præcist i dag. Algade-Skomagergade delte de to nordlige fra de to sydlige. Og bispens nordøstlige del blev så i 1487 fastsat til at gå fra Sankt Laurentii kirkegård og til stranden og alt øst for denne linie og altså nord for Algade.

I 1600-tallet er byen inddelt i roder, 8 i alt. To af disse, Laurentii og Rådhus, ligger på begge sider af Algade-Skomagergade, men ellers kan man ud fra de 8 roder let forestille sig, hvordan inddelingen i 4 retskredse kan have været i middelalderen, hvor sogneinddelingen i øvrigt også holdt sig inden for retskredsene. Ud fra denne antagelse er kortet her tegnet. Det bygger ud over rodegrænserne på de byggegrunde, der kendes fra matriklerne i 1600-tallet og kortmateriale fra slutningen af 1700-årene. Det er meget sene registreringer af byens grunde. På den anden side er det ikke vanskeligt nogenlunde at genfinde grundene i middelalderen også, når man i de få kendte skøder, der findes og salgsaftaler samt i domkapitlets og bispens jordebøger ser beskrevet, hvor handlede grunde i middelalderen ligger.