Roskildebispen ejede også grunde og huse i Roskilde by. Jordebøgernes optegnelser er nævnt herunder. Og på kortet over byens inddeling i 4 retskredse i middelalderen er de forskellige ejendomme søgt markeret ud fra oplysningerne. I brevene fra Roskildegård er der nævnt noget gods i herredet, som ikke er omtalt i jordebøgerne. 

Sogn	Antal grunde	Beskrivelse
Skt. Ols	5	Sædemandsboder.	-	-
	1	Gård vest for kirken.  Kan være den gård, som roskildeborgeren Jens Stegers skødede halvdelen af til Mikkel Smed 1346, og som bispen senere købte.	Brev K.19
	1	Gård bag bispegården. Kan være den gård, som Ebbe Jacobsen skødede til Niels Keldsen 1356, og som bispen senere købte.	Brev K.12
Skt. Laurentius	19	Skomagerboder.	-	-
	1	Skomagerbod foran gårdene over for kroen.	-	-
	16	Saltboder.	-	-
	1	Øst for saltboder jord op til Allehelgens kirkegård.	-	-
	2	Fondens Bro: Alle grunde på østsiden mellem Skt. Laurentius og domkirkens kirkegård.	-	-
	3	Al jord øst for domkirkens kirkegård.	-	-
Skt. Mikkels	1	Gård.	-	-
Allehelgens	3	Gårde øst for kirkegården.	-	-
Skt. Ibs	1	Gård rundt om Skt. Agnes	-	-
	3	Gårde	-	-
	2	Gårde ved Skt. Clara	-	-
	1	Gård mod vest	-	-
	1	Gård mod nordvest	-	-
Skt. Peder	1	Mølle (Hedemølle)	-	-

Bispens indtægter af Roskilde fra husleje for grundene og hvad der kom ind fra bispens fjerding af byen var mange. Fjerdingen gav skatteindtægter fra 1/4 af byen, 1 sterling i midsommergæld, ølgæld (afgifter) fra kroerne i fjerdingen, 5 skilling på Allehelgensdag, græspenning (afgift for at bruge bymarken) til foråret, asketynge (en skat) på påskedag, diverse småafgifter, bl.a. fra bystyret og ikke mindst torvegæld (betaling for at bruge et stade på torvet, som jo delvis lå i bispens fjerding). I alt gav indtægterne et år som 1504 42 mark og 6 skilling.