1631
|
Enkedronning Sophie, Christian IV's mor, dør og skal begraves i Roskilde domkirke. Vel er Roskilde sunket ned til at være en stor landsby, men domkirken er stadig kongehusets kirke, eller rettere gravmæle. Kongerne blev kronet i Vor Frue Kirke i København (under enevælden på Frederiksborg), men de selv, deres dronninger og deres børn blev begravet i Roskilde i hele perioden efter reformationen. Dronning Sophie var ikke alene kongens mor. Hun var også hans vigtigste bankforbindelse. Han gav ordre til Gabriel Kruse, som var lensmand på Roskildegård, om at organisere natteleje i Roskilde i dagene 12-14. oktober. Borgerne blev beordret til at tage imod fremmede. De skulle sørge for senge, proviant, foder til hestene. Der skulle indrettes staldplads til mindst 700 heste, så alene hestene må have fyldt godt i så lille en by. |
|
|
Domkirkens normale, daglige personale kunne ikke klare den kirkelige betjening ved en kongelig begravelse, så rigets øverste præsteskab med Sjællands biskop Hans Poulsen Resen i spidsen fulgte med ligtoget fra København. Den daglige betjening i Roskilde udgjordes af en domprovst (som boede i provstegården nord for kirken), en øverste og en nederste kapellan, som også var sognepræst ved Vor Frue Kirke. Til præsteskabet hørte også sognepræsten ved Skt. Jørgensbjerg og Skt. Ibs kirker (2 sogne med fælles præst), men dette embede var som oftest besat med en substitut (en vikar). Så var der en organist, en klokker og en graver. Der var stadig en del kannikker ved kirken, men de havde ingen kirkelige opgaver, heller ikke selv om de var residerende og altså boede i byen. |
|