Korstolene |
Korstole | |
Lage Urne
|
Lage Urnes stol kaldes dette møbel fra begyndelsen af 1500-tallet i Domkirken, fordi hans våbenskjold sidder i udsmykningen til venstre (i midten ses stiftets våben, til venstre det danske rigsvåben). Der er tale om et nyere sidestykke til kannikkestolene, så møblet ligner disse. Det er blot finere med de baldakinprydede sæder, så det har nok været til de fineste kannikker, dignitaterne eller prælaterne: Dekanen, domprovsten og ærkedegnen. Stolen har nok stået i koret lige over for bispens egen trone. Der er også en særlig stol til den fjerde prælat, kantoren, men han skulle jo lede messen, så han sad ikke så meget ned og slet ikke øverst i koret.