Mønbo herreds kirkesogne

Forstørret kort

Herrederne

Sjællandske kirker

Sogne i området

Gods i herredet

                                                       

Bispedømmets indtægter af Møn herred var baseret på len og tiender af sognekirkerne. Herredets kirker samt de institutioner i Roskilde, som ejede gods i sognene fremgår af oversigten her. Bogø hørte også til herredet. (patronatsret vil sige: Hvem har ret til at udnævne præsten, årstallene er kirkebygningens oprindelsesår, de farvede knapper angiver de ældste deles oprindelige byggemateriale):

                              

Sogn

 Bispetiende Patronatsret Bispegods Domkapitlet Agnethe kloster Clara kloster Vor Frue Kloster Andre klostre Adels- og krongods m.m. Matriklen 1682

Magleby

  1200

Sognene er nævnt i de middelalderlige fortegnelser, men det er ikke angivet, hvor tienden skal betales  Bispen Under bispens Elmelunde len hørte 10 gårde i Magleby og 12 i Mannemarke. Greve præbende ejer 1 gård i Busemarke.   Bussemarke.   Ringsted kloster ejer 1 gård i Busemarke og 2 i Brøndehøje. Sorø Kloster ejer 4 gårde i Busene.

  • Klintholm med Møns Klint blev købt ved auktionen over krongods 1774 af købmand Ditlev Staal. Godset blev solgt 1798 til Jacob Brønnum Scavenius til Gjorslev, og godset har lige siden været i denne slægts eje.

  • Også Sømarkegård var krongods. 1447 nævnes Cecilie, gift med Jacob Nielsen Frille. Der har været diverse pantelensmænd, indtil godset 1571 blev lagt under Stege len. Ved udsalget af krongods på Møn 1769 blev gården her købt af amtsforvalter Matthias Schmidt og solgt 1783 til G. P. A. Bosc de la Calmette til Marienborg, der døde 1803. Han var gift med Anne Elisabeth Iselin med kælenavnet Lise, så han opkaldte stedet efter sin kone: Liselund. Efter sønnen Charles Reinhards død 1821 har godset haft forskellige ejere.

  • Brøndehøje Havneby er nedlagt. Til gengæld byggedes Klintholm Havn.

Magleby: 15 gårde, 0 huse 83 tdr.

    - Busene: 11 gårde, 1 hus, 32 tdr. 

    - Mandemarke: 26 gårde, 0 huse, 104 tdr. 

    - Busemarke: 24 gårde, 3 huse, 135 tdr. 

    - Sømarke: 18 gårde, 1 hus, 70 tdr. 

    - Stubberup: 9 gårde, 1 hus, 35 tdr. 

               I alt: 103 gårde, 6 huse, 461 tdr. hartkorn

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx                     
Busemarke Sognet er nedlagt efter reformationen. Blev en del af Magleby Bispen Under bispens Elmelunde len hørte 5 gårde i Busemarke og 11 i Busene.     I sognet ejede klosteret 2 gårde i Bussemarke    

  • Øvrigt gods i sognet hører under kronen.
Stege

Skt. Johannes (Døberen eller evangelisten)

    1100 Sognet er ikke nævnt i tiendelisterne fra middelalderen. Bispen Under bispens Elmelunde len hørte 16 gårde i Nybølle.         Sorø Kloster ejer 8 gårde i Svendsmark. Antvorskov ejer 1 gård i Langestræde.

  • Stege Landdistrikt (øst og nord for byen) og Stege Landsogn (Tjørnemarke, Koser) gør Stege sogn stort. 

  • Til 1743 var det endnu større, for da hørte Damsholte også til landsognet.

bbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbb

Stege:  Byjord ikke med i matrikel.

  Nyord: 20 gårde, 0 huse, 54 tdr. 

    - Hovedskov: 3 gårde, 0 huse, 22 tdr. 

    - Slotsladegård: 1 gårde, 0 huse, 67 tdr. 

               I alt: 46 gårde, 1 huse, 219 tdr. hartkorn

  Språby: 11 gårde, 0 huse, 63 tdr. 

    - Rødinge: 14 gårde, 0 huse, 38 tdr. 

    - Hjelm: 21 gårde, 0 huse, 94 tdr. 

    - Frenderup: 21 gårde, 4 huse, 84 tdr. 

    - Bissinge: 13 gårde, 0 huse, 77 tdr. 

    - Svendsmarke: 12 gårde, 0 huse, 56 tdr. 

    - Tøvelde: 9 gårde, 0 huse, 51 tdr. 

    - Tjørnemarke: 10 gårde, 0 huse, 45 tdr. 

    - Ebbelnæs: 21 gårde, 4 huse, 94 tdr. 

    - Damsholte: 2 gårde, 1 hus, 9 tdr. 

    - Neble & Lindemark: 25 gårde, 1 hus, 125 tdr. 

    - Koster: 9 gårde, 0 huse, 45 tdr. 

               I alt: 190 gårde, 13 huse, 870 tdr. hartkorn
Fanefjord 1250 Bispen Bispen ejer 1 gård i Torstenes.         

  • Bredemad med 6 gårde og 1 hus er nedlagt. Det samme gælder Pested, som blev nævnt 1429.

Fanefjord: 0 gårde, 0 huse 0 tdr.

    - Dame: 21 gårde, 3 huse, 107 tdr. 

    - Tostenæs: 17 gårde, 1 hus, 46 tdr. 

    - Askeby: 12 gårde, 3 huse, 33 tdr. 

    - Hårbølle: 21 gårde, 4 huse, 118 tdr. 

    - Vollerup: 13 gårde, 7 huse, 51 tdr. 

    - Vindebæk: 8 gårde, 4 huse, 40 tdr. 

    - Lerbæk: 5 gårde, 0 huse, 12 tdr. 

               I alt: 107 gårde, 24 huse, 456 tdr. hartkorn
Keldby

Skt. Andreas

 1200 Bispen           Skovkloster ejer 22 gårde i Keldby. Sorø Kloster ejer 2 gårde i Keldbylille.

  • Væbneren Fikke Lauridsen kendes i Spidelby (Spejlsby) 1420. 1510 er hans slægtning Niels Fikkesen arveforstander på Skt. Jørgens Hospital (nedlagt 1607).

Keldby(magle): 13 gårde, 1 hus 96 tdr.

    - Pollerup: 16 gårde, 1 hus 83 tdr.

    - Ullemarke: 7 gårde, 0 huse, 42 tdr. 

    - Spejlsby: 12 gårde, 0 huse, 58 tdr. 

    - Tostrup: 8 gårde, 0 huse, 50 tdr. 

    - Keldbylille: 8 gårde, 2 huse, 57 tdr. 

               I alt: 64 gårde, 6 huse, 390 tdr. hartkorn
Elmelunde 1085 ( , ) Bispen Under bispens Elmelunde len hørte 7 gårde i sognet.          

  • Nordfelt er oprettet af krongods 1774 af landsdommer i Lolland Mogens Wichfeld. Efter ham har der været forskellige ejere.

  • Elmelunde var bispelen bl.a. under forskellige lensmænd. Da lenet nedlægges 1696 lægges de 8 bøndergårde under det mønske krongods.

  • Mads Lydikessøn nævnes i Hjertebjerg 1420.  

Elmelunde: 1 gård, 0 huse 70 tdr.

    - Råbylille: 17 gårde, 0 huse, 62 tdr. 

    - Hjertebjerg: 11 gårde, 0 huse, 47 tdr. 

    - Østermarke: 12 gårde, 0 huse, 50 tdr. 

    - Harrestrup: 4 gårde, 0 huse, 67 tdr. 

    - Harrestrup: 4 gårde, 0 huse, 67 tdr. 

               I alt: 47 gårde, 0 huse, 259 tdr. hartkorn
Nyord Sognet eksisterede ikke i middelalderen Sognet eksisterede ikke i  middelalderen.

 

 

              

  • Kirken er som sognet ikke af ældre dato: 1846.

  • Der lå i middelalderen 20 gårde og huse under krongodset Jungshoved, men de var alle små. Man ernærede sig ved søfart og lodseri. Tidligere var der mange hollandske fornavne blandt indbyggerne.

Nyord: Hører 1682 under Stege

    - Nyord: 20 gårde, 0 huse, 54 tdr. 
Damsholte 1743 Bispen       I sognet ejede klosteret 5 gårde i Tøvelde og Hjelm      

  • Sognet er udskilt af Stege Landsogn 1743. 

  • Nygård blev udskilt af krongodset 1658 ved en sammenlægning af 2 bøndergårde, hvoraf den ene havde været bolig for herredsfogeden. 

  • Søgård er oprettet ved at samle 3 bøndergårde i Hovedskov og blev givet til ritmester Jacob Nielsen Danefer som belønning for, at han havde opbragt et svensk skib. Københavneren Magnus Beringsskiold købte godset 1769 og opkaldte det efter sin hustru, Maria Cirstine von Cappelen: Marienborg. Den havde efter grundlæggerne forskellige ejere. 

  • Bastenes by med 5 gårde ved den nuværende Bastenæsgård er nedlagt.

Damsholte: Eksisterede ikke i 1682. Høryte da under Stege.
Borre 1200 Sognet er ikke nævnt i tiendelisterne fra middelalderen. Bispen Under bispens Elmelunde len hørte 1 gård i Nr. Vestud. 15 herrers procuratorium ejer 3 gårde i Råbymagle.       Skovkloster ejer 2 gårde i Ålebæk.

  • Borre var købstad til efter 1648. Den blev dog ødelagt af lybækkerne helt tilbage i 1510 og blev ikke driftig efter dette.

  • I Ålebæk træffes 1395 Cecilia Jensdatter, som var enke efter Henrik Grubendal af Westah. 1420 hører vi om væbneren Jens Josefsen i Vestud. 1434 skødede Engelbrecht Albrechtsen Bydelsbak gods i Vesterud og Ålebæk, han havde arvet efter slægtningen Eggert Grubendal til Hennike Grubendal.  

  • Ålebækgård er oprettet af 16 bøndergårde fra krongodset, der blev solgt fra 1769. Køberen var amtsfuldmægtig Johannes Jydtmann, og der har været forskellige ejere frem til 1806, da gården blev slået sammen med Nordfelt.

  • Det nu nedlagte Østerborg Sogn indgår i Borre efter reformationen.

Borre: 8 gårde, 19 huse 47 tdr.

    - Nyborre: 9 gårde, 1 hus, 40 tdr. 

    - Ålebæk: 21 gårde, 0 huse, 77 tdr. 

    - Sønder Vestud: 19 gårde, 1 hus, 95 tdr. 

    - Nørre Vestud: 14 gårde, 0 huse, 71 tdr. 

    - Råbymagle: 19 gårde, 0 huse, 88 tdr. 

               I alt: 90 gårde, 21 huse, 421 tdr. hartkorn
Bogø 1200 Bispen            

  • Kirken ligger i Gammelby.

  • Øen var krongods. Fra 1805 hørte Farø under Bogø. Før da hørte den til Vordingborg Landsogn.

  • Bogø regnedes i den første amtsinddeling og ved matriklen 1682 ind under Nykøbing Amt, altså Falster (Nørre herred).

Bogø: 32 gårde, 20 huse 157 tdr.

               I alt: 32 gårde, 20 huse, 157 tdr. hartkorn

Mønbo eller Møns herred udgjorde også Møn len. Der var i 1651 596 gårde i herredet fæstet af 606 jordbrugere. De fleste af disse, 559, hørte under kronen. Og  gejstlige institutioner, det var her primært Herlufsholm, ejede 47 gårde. I middelalderen havde der hørt en del gods under bispens Elmelunde len, men det var jo også blevet krongods. Det mønske krongods blev givet til en af kronens største kreditorer efter svenskekrigen, Gabriel Marselis. Kronen indløste dog pantet og først 1769 blev det mønske ryttergods (i alt 280 fæstegårde) solgt til diverse ejere. Følgende gårde er de lodder, krongodset blev delt op i i forbindelse med salget: Marienborg, Nordfelt, Klintholm, Liselund, Ålebækgård. I matriklen 1682 er lenet afløst af et amt, som kaldes Møns Land ( ). Hovedbyer er angivet med fed skrift, kirkebyer er understreget og hovedgårde er angivet med kursiv. I amtet er øen opdelt i Østre ( ) og Vestre ( ) herred. Østerherred havde 1682 350 gårde, 34 huse og 1752 tdr. hartkorn og Vesterherred 297 gårde, 37 huse og 1327 tdr. hartkorn. Det samlede tal for Møns Land bliver da 647 gårde, 71 huse og 3079 tdr. hartkorn. Her er Bogø ikke medregnet, da den hørte til Nykøbing amt i 1682. Lægges Bogø til fås, at Mønbo herred i alt 1682 havde 677 gårde, 91 huse og 3236 tdr. hartkorn. 1662 blev herredet eller Stegehus len gjort til Møn Amt. 1803 indgik Møn Amt sammen med Vordingborg Amt i Præstø Amt.

I 1760'erne kom den danske statsmagt i pengenød, i 1762 gik statsgælden op fra 1 til næsten 10 mio. rdl., da Danmark måtte opruste voldsomt under truslen om et nærtforestående angreb fra Rusland, hvor den nye zar, Peter III., var af gottorpsk slægt og hadede Danmark som pesten. Angrebet blev ikke til noget, da zaren blev styrtet senere samme år, men pengene var brugt.

Gælden måtte dækkes med skattestigninger og med salg af krongods. Ryttergodset på Falster, Vordingborg-egnen, Slagelse-egnen, Randers-egnen, Kolding-egnen, Fyn - og Møn - blev solgt 1764-74.

Møn blev ved salget inddelt i 5 godser foruden lidt strøgods - hovedgård nr. 1: Nygård, nr. 2:, nr. 3: , nr. 4: Nordfeldt og nr. 5: Klintholm. Det gjorde det meget vanskeligt for bønderne at byde på jorden: de skulle enes om at byde samlet på en større række bondegårde, foruden at man krævede, at der stilledes kaution for købesummen inden 24 timer. Auktionen blev afholdt i Stege 19.-20. september 1769. Bønderne havde samlet sig om at afgive de krævede fælles bud, men de havde ikke på forhånd sikret sig kaution. På auktionen bød bønderne da højest på 4 af de udbudte 5 godser (Nygård, Fanefjord, Sønderskov og Nordfeld), til en pris på ca. 100 rdl. pr. td. hartkorn. Men kaution kunne bønderne kun skaffe for Sønderskov- og Fanefjord-godserne, og Nygårdgodset gik da allerede 20.september til en privat køber. Flere af køberne af krongodset ved auktionen i 1769 kunne i øvrigt ikke skaffe penge til deres betalinger, så købene gik tilbage, og 24. marts 1774 blev der på ny holdt auktion, denne gang i København, over byerne Hovedskov, Udby, Frenderup og Hjelm samt Nordfeld og og Klintholm godser.

2 godser og en del strøgods blev altså købt af bønderne. Men meget strøgods og 3 godser gik til pengemænd. Af Møns 537 bønder blev de 280 nu hoveripligtige fæstebønder, mens de andre 257 blev frie. På Møn havde der ellers ikke været noget hoveri siden de 2 kongelige ladegårdes nedlæggelse, men nu blev der oprettet 3 komplette og 2 mindre hovedgårde. Og endnu i 1855 var der 208 fæstegårde på øen, men herefter kom overgangen til selveje for disse sidste fæstegårde hurtigt i gang.

En regimentskvartermester Fleischer fra Næstved købte 20. september 1769 Nygård for 40.550 rdl. i fællesskab med godsspekulanten Magnus Beringskjold (1721-1804), som senere overtog godset alene og navngav herregården Marienborg efter sin kone.

Nordfeld-godset blev købt 1774 med 40 tdr. hovedgårdsjord og 424 tdr. bøndergods,  omfattende bl.a. Elmelunde, Spejlsby og Torpe.

Klintholm-godset købtes først af Hans Terslund (Tersling?) for 50.000 rdl., siden 1774 for 42.358 rdl. af købmand D. Staal.

Amtsforvalter Mathias Schmidt opkøbte den nordlige del af Klinteskoven og Sømarke by, G.P.A.de Bosc de la Calmette købte denne ejendom i 1784, omdøbte Sømarkegård til Liselund.

Bønderne i Ålebæk vandt auktionen over deres egen jord, men afstod den straks dagen efter til amtsfuldmægtig Jydtmann: det førte til etableringen af hovedgården Ålebækgård.

Sønderskov-godset blev købt af bønderne for 30.450 rdl., Fanefjord-godset for 42.750 rdl. Eksempler på bønders køb af mindre ‘strøgods' er Bissinge og Tøvelde, hvor bønderne købte deres egen jord for 8.064 rdl og 18 sk., Nyord, hvor bønderne købte deres ø for 3.902 rdl. og 75 sk og Bogø, som kostede bønderne 18.456 rdl. og 3 sk. Også Udby fik f.eks. købt sig fri. De frie bønder betalte naturligvis ikke deres købesummer kontant på en gang, men måtte afdrage på betalingen over de næste mange år. Bogø-bønderne fik dog betalt deres købesum ret hurtigt ved at omhugge øens Østerskov og sælge tømmeret derfra.

De frie bønder på de to godser og diverse strøgods valgte at holde sammen i deres enheder i stedet for at gå over til selveje. Godserne blev bestyret som en samlet enhed under en godsbestyrelse med og en ansat forvalter. Gårdmændene forblev fæstere, nu blot fæstere under det gods, de selv var medejere af, og godset overtog godsejernes forpligtigelser til at udskrive soldater. Stavnsbåndet bestod også endnu, en person kunne dog købe sig fri: prisen var da som regel 40 rdl.

Udskiftningen på Sønderskov gods (Svensmarke, Tåstrup, Keldbylille, Pollerup og Råbylille) kom i gang efter loven om udskiftning i 1781, startende med Råbylille 1781-82 og Pollerup 1782, men var først afsluttet hen ad 1800. De individuelle skøder og dermed den individuelle ejendomsret til gårdene, måtte vente endnu længere: bønderne frygtede for, at pengestærke folk i så fald ville udnytte lejligheden til at købe flere gårde op og indsætte fæstebønder med hoveriforpligtigelser på de opkøbte gårde. Regeringen forlangte også, at halvdelen af købesummen for godset skulle være betalt, inden der kunne udstedes individuelle skøder. På Sønderskov gods kom den sag først i orden efter 1807.

Udskiftningen fandt sted i de fleste landsbyer på Møn omkring 1800. Nyord ventede dog til 1820, og i Sprove og Koster blev udskiftningen først effektiv i 1822. Kobbelbruget erstattede trevangsbruget på Møn allerede kort tid efter krongodssalget.

En bivirkning til krongodssalget på Møn var en kraftig skovhugst: mange af køberne  finansierede delvist betalingen ved tømmersalg fra de skove, de havde fået ejendomsret til. Øens skove skal af denne anledning være svundet ind fra 6.200 tdr. land til kun 2.700 tdr. land. På Sønderskov gods lå den store Sønderskov langs sydstranden, men allerede omkring 1790 var den helt væk. Tilsvarende blev Bogø Vesterskov helt ryddet. Fanefjord Skov overlevede dog.