Stege(hus)

Møns Herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Kongelige len og lensmænd

Billedet viser resterne af borgen i Stege.

cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

Stegehus 
1100-1769 På en frernspringende halvø mellem Stege bugt og det nor, der skærer sig ind midt på øen Møn, opstod i løbet af 1200-tallet i ly af kongeborgen købstaden Stege (1309 Stikas, Stigbje). Muligvis har der tidligere ligget et fiskerleje på dette sted, som lå tæt på den i middelalderen stærkt benyttede indre sejlrute mellem Smålandshavet gennem Ulvshaleløbet til Øresund. Når der på dette sted opstod en by, hænger det i høj grad sammen med, at der på den yderste spids af halvøen, den såkaldte Slots- eller Borrenakke opførtes en kongelig borg på Valdemar den Stores tid. Borgen kaldtes enten Stegehus eller Stegeborg (Stekeborh). I begyndelsen af 1400-tallet forstærkedes byens befæstmng. Der gravedes en grav uden om byen, og inden for denne opførtes en mur med runde og firkantede halvtårne. 3 svære byporte vogtede indgangen til byen. Kun et af disse er bevaret, nemlig Mølleporten. De to andre porte lå ud for henholdsvis Langestæede og Skammestræde (Rådhusgade). Stege len omfattede Møns to herreder.

Ca.1170--1247 

Borgen er bygget på Valdemar den Stores tid. Stege len bestod af Stegehus og Møns to herreder Møn Øster Herred og Møn Vester Herred. Tidligere havde Møn kun ét herred, idet Kong Valdemars Jordebog kun nævner Mønbo herred.

1247-1252  

1247 holdt Erik Plovpenning sin halvbroder hertug Knud af Blekinge fanget på slottet, men han blev befriet af Lübeckerne.

1252-1290   1252 tilfaldt slottet en kortere lid den tyske ridder Henrik Æmeltorp, der støttedes af Lübækkerne. 
1290-1310   1290 nævnes den tyske adelsmand Hintze Falkenhagen som høvedsmand pa slottet. 
1310-1316  1310 kom slottet tilbage til kronen, og 1315 afholdtes på borgen et vigtigt møde, hvor det besluttedes at angribe Stralsund.
1316-1323  Drost Niels Olufsen Bild til Elkjær i Vendsyssel fik af Christoffer II pantebrev på Warnemünde, Danskeborg, Stege og Glambæk som sikkerhed for sit meget betydelige tilgodehavende. Aaret efter døde kong Erik, og hertug Christoffer flyttede pantet over på tyske udlånere.
1323-1328  Af kongelige høvedsmænd på slottet nævnes Henning Moltke 1323. 
1328-1348 Fra 1328 var slottet i hænderne på tyske panthavere, og først ved forliget på Nebbegård 1348 vendte det tilbage i Valdemar Atterdags hånd.

 
1348-1362 Efter sagnet skal Valdemar Atterdags ofte have opholdt sig på slottet og endvidere foretaget en stærk udvidelse af befæstningen ved opførelsen af 3 tåme og en kraftig ringmur. 
1362-1396 Fikke Moltke er høvedsmand 1362.
1396-1419 Jens Rud til Vedby sidder på slottet 1396.
1419-1430 Valdemar Bydelsbak er lensmand 1419.
1430-1457 Grev Vitslav af Eberstein nævnes efter Bydelsbak.
1457-1464 Erik Aagesen Thott er næste lensmand.
1465-1466   Han efterfølges af onklen Laurens Axelsen Thott til Næsbyholm 1465. Han var dansk og blev senere svensk rigsråd, og måtte opgive alle danske engagementer, da der 1466 kom til brud mellem Christian I og flere af Axelssønnerne (hans brødre).
1466 -1480 Hvem der sad på lenet i denne periode er uvist.
1480-1485 Axel Valkendorf er lensmand 1480.
1485-1500 Vincens Iversen Dyre optræder på slottet 1485.
1500-1503  Mogens Gøye er lensmand 1500.
1503-1505 Rigsråd Jørgen Rud til Vedby har embedet 1503, til han døde1505. Før da var hanndehaver af kronlenet Rønnebæksholm 1489-90 og som lensmand på Holbæk 1492-99. 1495 fik han for livstid i pant det såkaldte Ranes Gods i Kalø Len, som hans svigerfader før havde haft, og som lensmand på Stege var han også panthaver (2000 Mark). Pantet indløstes fra hans enke 1505 af Anders Bille.
1505-1534 Anders Bille sidder på lenet fra 1505. 1505 havde han lenet i pant for 2000 daler, som dog snart blev indløst. Herefter havde han lenet på afgift. Han forsvarede byen kraftigt mod Lübeckerne, der var gået i !and på øen 1510, og tilføjede dem et så stort nederlag, at de måtte trække sig helt bort fra øen. Bille blev derfor fritaget for afgiften frem til 1531. Han holdt med de forkerte under Grevens Fejde, og var derfor i unåde hos Christian III. Under fejden rev boprgerne i Stege 1534 borgen ned, og lenet kom en kort tid under Vordingborg.
1535-1540 Under næste lensmand Albret Gøye, en søn af tidligere lensmand Mogens Gøye (død 1568 til Krenkerup, Torbenfeld, Clausholm, Avnsbjærg og Græse) kom det til krigshandlinger under Grevens Fejde. Han havde lenet på afgift. Efter hans afgang 1540 var han en kort tid lensmand på Dragsholm.
1540-1555

Rigsråd Anders Bille blev taget til både af Christian III, og igen blev han høvedsmand på Sjælland 1539, forlenedes atter med Stege 1540 (frit) og blev vistnok samtidig atter rigsråd. I alt fald var han rigsråd, da han det følgende år ledsagede kongen til møde med svenskekongen Gustav Vasa i Brømsebro. Han døde 1555. Enken Anne Lykke blev siddende på lenet.
1556-1558 Herluf Skave fik lenet på lav afgift (300 daler) for til gengæld at få 50.000 mursten brændt 5og 59 læster kalk produceret.
1558-1563 Forgængerens svigersøn Niels Truidsen Ulfstand fik lenet og havde det på regnskab mod genant. Han fik eftergivet mursten og kalk og nøjedes 1558 med at være på en afgift på 200 daler. 
1563-1565 Jacob Brockenhuus får lenet frit mod at være admiral. Han falder samme år i svensk fangenskab, så hustruen Susanne Bølle styrer forretningerne.
1565-1565 Poul Wobitzer får lenet for et pant på 20.000 rdl. Selv om han bliver beskyldt for vanrøgt af lenet og derfor  fratages det, er pantet uafløst i 10 år frem til 1575.
1566 Bjørn Andersen får lenet i forening med København. Elmelunde Len (gammelt bispegods) lægges under Stege.
1566-1567 Niels Ulfstand får atter lenet. Denne gang til gengæld for Vordingborg.
1567-1568 Evert Bild, rigsråd og admiral, var lensmand på Aakær i Jylland 1548-53, blev så befalingsmand på Stenviksholms Slot og deltog fra 1565 i krigen i Sverige. Han blev 20/10 1565 såret i slaget ved Svarterå. 1566 blev han forlenet med Odensegård, St. Hans Kloster og Næsbyhoved, og 1567 fik han Stege med Møn, da han samtidig udnævntes til øverste admiral. Derfor var lenet også frit. Han døde i kamp i Østersøen senere på året. Enken Vibeke Podebusk blev siddende et stykke tid efter mandens død.
1568-1596 Peder Munk får lenet frit, for også han er admiral. 1568 får han tillige tolden på Møn som regnskabsforlening. Han får Elmelunde som særskilt len.
1596-1618 Breide Rantzau til Rantzausholm bliver lensmand på afgift af Stege, men på regnskab af Elmelunde. Fra 1601, da han får tjeneste som statholder i København har han forleningen frit.
1618-1629 Peder Basse til Sørup havde lenet på genant.
1629-1633 Frants Rantzau til Rantzausholm har lenet frit, da han gør tjeneste som statholder i København.
1633-1634 Henrik Holck til Ravnholt har lenet på genant.
1634-1651 Corfitz Ulfeldt til Egeskov, den senere rigshofmester, har genant til 1636, da han får det frit, fordi han bliver statholder i København.
1651-1658 Hvem der så havde lenet, vides ikke.
1658-1660 By og borg blev hjemsøgt under svenskekrigen. Byen blev både brandskattet og belagt med fremmed indkvartering. Så hårdt gik det, at der 1672 kun skulle have været 656 indbyggere i byen.
1662-1685 Lenet 1662 blev omdannet til Møn Amt. 
1685-1769 De to herreder blev lagt sammen til ét, Mønbo Herred. Krongodset blev udlagt som ryttergods.
1769-1803 Kronen delte 1769 sit mønske gods op i 5 lodder, som man solgte på en auktion i Stege. En af lodderne var Nygård. De øvrige lodder var Ålebækgård, Nordfeldt, Klintholm og Liselund. Ålebæk og Nordfeldt blev slået sammen til ét gods og Nygård blev siden kaldt Marienborg, men ud af krongodset på Møn opstod altså 4 godser.
1803- 1803 Møns Amt lægges under Præstø amt.

 

Møns amt 
1662-1803  Møn Amt blev oprettet i 1662 af det tidligere Stegehus Len. Amtet bestod kun af øen Møn eller Mønbo herred.  Amtet blev nedlagt ved reformen af 1793, men indgik først fra 1803 i Præstø Amt. Øen Bogø hørte på dette tidspunkt til Nykøbing Amt.
Fra 1671 har amtet en lensmand, som mest tog sig af administrationen af øens omfattende krongods. Borgen i Stege var ødelagt under svenskekrigen, så amtmændene boede mest på Nygård.

1671-1698

Otto Krabbe blev amtmand over Tryggevælde, Vordingborg og Møns amter; Vordingborg amt mistede han dog næste år, og Tryggevælde amt gik 1695 over til en anden, indtil det 1709 atter blev tildelt Krabbe. Imidlertid blev han 1682 også amtmand over Roskilde amt.

 

1698-1703

Næste amtmand er  Samuel Christoph von Plessen. Han var egentlig chef for Livgarden til hest kommandant og chef for de mange ryttere på ryttergodset, men for at skabe et tåleligt forhold mellem militær og de lokale beboere, blev kommandanten gjort til amtmand. Han blev afsat og dømt for groft underslæb.

1703-1728

Caspar Gottlob Moltkes var næste amtmand, og han opførte en ny hovedbygning på Nygård 1707. Han døde 1728 og embedet blev ledigt.

1728-1747

Hofmarskal Adam Gottlob Moltkes var titulært amtmand. Han fik hvert fald løn for at være det, men tjente kun ved hoffet.
1747-1773 Næste amtmand er Frederik Christian von Møsting.
1783-1803 Sidste amtmand blev Pierre Antoine Gérard Bosc de la Calmetteb. Han fik dog lov til at sidde på posten 10 år efter, at amtsreformen 1793 havde lagt amtet sammen med Vordingborg. 
1803-  Møns Amt lægges under Præstø amt.