Antvorskovgods i Ramsø herred

Antvorskov kloster

Antvorskovs gods

Herredets kirker

                                                

Antvorskov blev i tidens løb en hovedrig stiftelse med besiddelser over det meste af Danmark. Under Johanniterklostrene fungerede de såkaldte Johanniterboer, commender, der forestodes af en commendator. Commender i Ramsø herred, Nyborg, Lund og på Rügen er kendt.

Herred Sogn Byer Gårde Noter
Ramsø

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Borup Svenstrup 1 Fra 1311 omtales hovedgården Svenstrup som en commende under Antvorskov. 1454 bortmageskiftede klosteret denne besiddelse til Roskildebispen mod Brorupgård i Skt. Mikkels Landsogn, Slagelse herred samt tilhørende gods. I handelen indgik også en del strøgods i Ods, Bjæverskov, Ringsted og Merløse.
Borup 1 Hertug Otto af Braunschweig skødede klostret en gård 1241. Der hørte både 2 møller og fiskeret til gården. I gaven indgik også gård i Ramsø.
Grønholt 8 10 gårdsæder. Indgik i mageskiftet med Roskildebispen 1454. 
Felle 1 Felle med fang indgik i mageskiftet med Roskildebispen 1454. 
Lammestrup 8 Indgik i mageskiftet med Roskildebispen 1454. 
Bastebjerg 1
Lille Borup 1
Gammerød 5
Nørre-Dalby Kløvested 1 Indgik i mageskiftet med Roskildebispen 1454. 
Kimmerslev Kimmerslev Tiende Byttet med biskop Oluf 1310, så at bispen fik Stillinge. Ejerskabet varede (kirketienden) efter reformationen delvis til 1569, idet biskopstienden indgik i mageskiftet med Roskildebispen 1454. 
2 Kong Erik gav 1269 Ingemar Schieling alt sit gods i sognet. Det endte under klosteret.  
Rorup Højby 1 Klostret gav 1313 gården til Rorup kirke sammen med penge til byggeri. Hvor klostret havde gården fra, vides ikke.  
1 Tidligere prior Niels Gerlesen gav 1318 klostret den gård, der lå lige nord for præstegården.  
Gadstrup Ramsø 5 Dronning Margrethe indløser 1400 pant på Ramsøgård  og den tilhørende mølle og forærer det hele til klostret. Dog skal Gese Olufsdatter, der havde haft pantet, have lov til at blive boende resten af sit liv. Hendes bror Henneke Olufsen havde haft noget af pantet, men bevidner 1400, at klostret har givet ham pengene. 1459 har Oluf Axelsen Thott forlening på godset. Han skulle opføre både en vejr- og en vandmølle. Om godset her havde klostret stridigheder med Vor Frue kloster i Roskilde. Uenigheden gjaldt, hvem der måtte fiske i søen. Antvorskov vandt retssagen. Dronning Dorothea lejede fiskeriet, så hun kunne få fisk, når hun boede i Roskilde.

1 Hertug Otto af Braunschweig skødede klostret en gård 1241. Samtidig gav han gård i Borup.
Skt. Nikolaj Køge 2 Oluf Rus solgte 1409 en part af gården til Peder Friis, der ejede nabogården sydligt i Vestergade mellem strædet og åen. 1460 gav Peder Friis' enke Kirstine klostret gårdene, men bliver boende i den ene. Jep Jensen af Lejnstofte sælger den anden part af gården til klostret.  
1 Bodil, enke efter Anders Skrædder, pantsatte sin gård til Claus Skillingholt 1439. Den lå øst for strædet inden broen. Skillingholt havde fået penge gennem en arv, han samme år fik styr på via en aftale med en vis Lasse Fleu. Han fik skøde af Bodil 1445. Claus' søn Hans Clausen solgte gården til klostret 1454.  
1 Hans Sterre solgte 1429 gården til Peder Hansen. Samme år gik pantet til Henning Remsnider, som pantsatte den til Laurids Rode, borger i Køge. Denne lod 1451 pantet gå videre til Per Jensen Skriver, som på et eller andet tidspunkt derefter har ladet pantet gå videre til klostret.  
Klosterets gårde i Køge ligger i Vestergade (gårdene mærket med grønt) - de fleste på grunde ned mod åen. De 2 gårde i Brostræde, der er mærket med blåt, ejes af Sorø Kloster. Biskoppen i Roskilde havde 3 gårde i Køge, men de er ikke plottet ind. Om de to af dem ved vi ikke andet, end at bispen havde købt dem. Om den tredje vides, at den lå i Vestergade, men ikke hvor i gaden.

De konkrete placeringer bygger ikke på lokalhistoriske studier eller arkæologiske vidnesbyrd, men alene på brevstoffet, så der er tale om gætværk. Hvis webmaster har gættet helt forkert, vil han gerne have det at vide.