Sorø Kloster Gavebogen Benediktinerklosteret

Efterfølgende er gavebogens indledning, en "Kortfattet beretning om grundlæggelsen af cistercienserordenens kloster i Sorø og dets erhvervelser af jordegods". Beskrivelsen her følger efter en kort gennemgang af det mislykkede benediktinerkloster på stedet.

Cistercienserkloster 1161

Absalon blev ved Guds kaldelse biskop i Roskilde, og vældig nidkær på grund af det forladte fædrene kloster hentede han ved Helligåndens indskydelse munke fra den hellige Bernhards planteskole, som dengang blomstrede i Esrum, udvalgte af cistercienserordenen, og overlod dem dette sted med alle dets tilliggender i det Herrens år 1161 d. 13. juni, og fra den dag gav Gud dette sted sin velsignelse, og det voksede og bar frugt i Herren. Og da klostret ikke hidtil havde haft overflod af besiddelser, sørgede Absalon med stor rundhåndethed for alt nødvendigt til munkene og var alle sine dage lige til det sidste som en fader for dem.
Imidlertid døde fru Reynild (Ragnhild) en af de første grundlæggere Ebbes (Skjalmsøns) hustru, hun skænkede Sasserbro vandmølle for sin sjæls saligheds skyld. Kort efter døde hendes søn Toke Ebbesøn, en fætter til biskop Absalon, og han skænkede klostret en halv hovedlod, i Hesselrød jord til ti øre i skyld og i Lerholt jord til en halv mark sølv i årlig skyld. Også Cæcilie fra Pedersborg, biskop Absalons faster, Peder Thorstensens hustru og datter af Skjalm Hvide, en særdeles from kvinde, som altid nærede en moderlig kærlighed til Sorømunkene, skænkede klostret to gårde i Foreslev (Førslev eller Ferslev), for hun kunne ikke give mere på grund af sin mands stivsindethed. Men hendes søster Magga, der indtrådte som nonne efter sin mands død i den hellige jomfrus kloster i Roskilde, skænkede Sorø Kloster sin del af Haugerup Ore til minde om sig, men resten af den skov. som tilhørte den fjerde søn af Skjalm Hvide (Sune), erhvervede biskop Absalon af arvingerne og tilskødede klostret den til evindelig ejendom. Ca. to år senere døde fru Umfrid. Esbern Snares hustru, og Esbern skænkede i sjælegave for hende Sorø Kloster sine hovedgårde og begge landsbyer i Bromme og Munkebjergby med vandmøllen og alle tilliggender til evindelig ejendom. Og hans søn Niels med tilnavnet Mule, kong Valdemar den Stores staldmester, biskop Absalons brorsøn, skænkede, tilskyndet af hengiven kærlighed, klostret besiddelser i Snertinge, nemlig jord til 4 mark og 8 ørtuger i skyld til evindelig ejendom. Dernæst døde ganske kort efter hr. Sune Ebbesøn, det var søn af klostrets første grundlægger Ebbe og fætter til biskop Absalon, og af halvdelen af hans hovedlod, som han havde testamenteret klostret, fik munkene besiddelser, nemlig i Egby jord til i mark guld minus to øre, i Salby til 6 øre guld, i Ølshøgh (Ølse) til 12 mark guld, i Køge til en fjerding guld, i Helseby til to mark guld, i Ørløse til en mark guld, i Athorp (Atterup) til 6 mark guld og to øre, i Wætle (Vedde) til en mark guld, i Stenløse til fem øre guld, alt dette tilsammen jord til 34 mark og fem øre guld.
I tidens løb døde fru Ingeborg, Esbern Snares anden hustru, og i sjælegave for hende gav hendes mand sin hovedgård Ovre (Rødovre og Hvidovre) til evindelig ejendom for klostret. Dette gods byttede munkene senere bort til den ærværdige fader biskop Absalon for landsbyen Ellinge, som var meget nødvendig for klostret til græsgange, og for landsbyen Borrevejle, som den samme fader også tidligere havde overladt klostret ved mageskifte, og den samme landsby Ellinge blev tilskødet munkene på lovlig vis, således som det fremgår af samme biskops originale brev.
Fru Gyde, der også var datter af den første grundlægger Ebbe, var gift med Oluf Glug. Hun overdrog klostret gods i Sigersted, nemlig jord til 14 øre i skyld af den fælles jord og jord til en halv mark af ornum. Ligeledes ¼ hol jord og den udmærkede eng syd for Susåen ved Vrangstrup, Gydemade. Alt det ovenfor nævnte jordegods kom i løbet af få år til klostret, meget af det har munkene skilt sig af med på en klog måde, når det var nødvendigt at skaffe penge, og de har byttet noget bort for noget bedre, men noget af det har de beholdt lige til nu.

Absalon og hans families gaver til Sorø Kloster
Her følger en nøjagtig beretning eller redegørelse for Absalons og hans brors og andre af deres slægts velgerninger og gaver, alt oplyst i hovedindholdet af originale gavebreve, hverken mere eller mindre, udover hvad der er nødvendigt.
Den ærværdige fader hr. biskop Absalon og hans bror hr. Esbern, kaldet Snarre, der barmhjertigt havde  medlidenhed med det nyligt grundlagte Sorø Klosters ringe indtægter, erhvervede jordegods i Gudum af en mand ved navn Asser og hans søn, dels ved gave og dels ved mageskifte, nemlig 7 fjerdinger jord sammen med den jord, der kaldes ornum, engang udskilt fra landsbyen Haslev, og også en gård fra Sankt Mikkels kirke i Slagelse i bytte for tre fjerdinger i Ottestrup og en fjerding i Rosted og en halvgård af en mand, der hed Peter til Ulstrup, og overlod klostret uden betaling begge de omtalte fjerdinger, men den omtalte halvanden gård gav bispen alene på lovlig vis til evindelig ejendom, men de øvrige jorder sammesteds, som klostret senere erhvervede enten ved mageskifte eller opkøb, besidder det med fuld ret, således som det fremgår af den ovenfor omtalte herre biskops originale brev og pave Lucius den Tredjes privilegiebrev af 1181.
Den besiddelse, som hedder Slagelsebo, var en lille, god landsby, hvoraf kong Valdemar den Første besad halvdelen og halvanden otting, som han havde arvet, men da den ærværdige fader Absalon så, at denne besiddelse var egnet til ladegård for munkene, fordi den lå så nær ved klostret, fik han overdraget af kongen ved et mageskifte, hvad denne ejede her, for landsbyen Skellerød og en vandmølle, men da Skellerød tilhørte Roskilde bispestol, overdrog han bispestolen af klostrets besiddelser, hvad hans farbror Toke, salig ihukommelse, Skjalm Hvides søn, ved from gavmildhed havde overdraget det, nemlig 1/5 af hele byen Jørlunde og jord til ti øre i skyld i Hesselrød og i Lerholt jord til en halv mark i årlig skyld, sådan at det gik lige op. Men den øvrige del af ejendommen fik han dels ved køb og dels ved lovligt mageskifte og overlod den til klostret i Sorø til minde om sig selv og som en evig sjælegave, således som vi har det i hans bevarede originale brev og i paverne Lucius den Tredjes, Urban den Tredjes og lnnocens den Tredjes privilegiebreve.
Ladegården i Lynge og hele denne landsby erhvervede den ærværdige fader Absalon dels ved køb og dels ved retfærdigt mageskifte og overdrog den til den hellige jomfru Marias kloster i Sorø til minde om sig selv og som evig sjælegave. Om denne ladegård er der notater i alle klostrets pavelige og biskoppelige privilegiebreve, og det er en betydningsfuld og meget gammel ladegård.
Hovedgården eller jordegodset i Vejleby erhvervede den ærværdige fader Absalon af de retmæssige besiddere, nemlig fem gårde og en otting, og skænkede det til klostret med sin fromme rundhåndethed mest på grund af det nærliggende fiskeri, som munkene dengang i høj grad behøvede, og han tilskødede dem det på lovlig vis med enge, græsgange og alt dets øvrige tilliggende som evindelig sjælegave, således som vi har der i hans eget originale brev. Denne gård blev gjort til en ladegård, som omtales i ærkebiskop fader Absalons og pave Innocens den Tredjes privilegiebreve af 1198.
Besiddelsen Asserbo fik den ærværdige fader Absalon ved mageskifte fra Esrummunkene for jorder i skoven Ørwith, som ikke ligger langt fra Esrum, og han overlod den til beboelse for carthusianermunke, som han havde indkaldt til den egn. Men da disse munke undersøgte dette steds beskaffenhed nøjere, sagde de, at en ejendom af denne art slet ikke passede til deres behov, og de forlod den og vendte tilbage til det sted, de kom fra. Da nu fader Absalon fromt overvejede sagen, kom han til at tænke på sin nye lille stiftelse, og han foreslog sine sønner i Sorø at tilbytte sig denne ejendom, og de mageskiftede således:
Tidligere havde den samme fader givet klostret den største del af landsbyen Undløse, og denne skænkede del supplerede munkene ved at købe resten af ejerne for 52 mark sølv for at kunne bytte lige over, og de overgav ham den. Og således overtog han de to dele af Undløse, nemlig hele landsbyen, og til gengæld overdrog han klostret det tidligere omtalte Asserbo med bækken Tovebæk til evindelig ejendom. Desuden fik munkene sammesteds en lands by af hr. Sune Ebbesøn og af en mand, der hed Torben, af from gavmildhed, og de fik også en tredje landsby der ved at købe den af nogle andre, og således besidder de hele Asserbo og Asserbofang med fuld ret, som vi har det mere udførligt i den nævnte fader Absalons originale brev og i pave Lucius den Tredjes privilegiebrev fra det Herrens år 1181. Denne landsby Undløse gav han, da han var blevet ærkebiskop, til klostret i bytte for landsbyen Ellinge, som han på lignende måde langt tidligere havde mageskiftet med klostret for en anden besiddelse, som vi har det i hans egenhændige brev og i pave Lucius den Tredjes privilegiebrev, og således fik vi ladegården Undløse, der omtales i hr. pave Urban den Tredjes privilegiebrev, som er dateret 1187.
Men grænselinierne for hele Asserbo strækker sig således og er som følger:
Grænsen mod nord er Tornshøj, Næbbe ved stranden mellem Tisvilde og Asserbo osv. som i de originale breve.
Når den ærværdige fader Absalon har foretaget mange mageskifter med godser og jorder mellem sig og Sorø Kloster, har han snart gjort det til Sorø Klosters fordel og snart til sin egen fordel, men med hensyn til besiddelser, der tilhørte Roskilde bispestol, har han aldrig givet klostret gods eller jorder undtagen en gård i Vemmelev, som han tilskødede det på sædvanlig vis, og en gård i Skellerød, men ellers altid enten givet af, hvad han havde erhvervet sig ved egen flid og anstrengelse, hvad det nu end har været, eller efter mageskifte, byttet på lovlig vis, som vi har det i hans originale brev om Gudum. Klostret har således stadig hans ovenfor omtalte gave i Vemmelev, som omtales i hans eget originale brev og i pave Lucius den Tredjes privilegiebrev.
Mellem de andre velgerninger mod Sorø Kloster i hans bispetid er det i høj grad mindeværdigt, at den ærværdige fader Absalon skænkede en trediedel af offerpengene, der indkom i Vor Frues Kloster i Roskilde til minde om den hellige Margrete, og mange bispetiender til klostrets nytte til evindelig besiddelse. Først skænkede han nemlig hele bispetienden i Ringsted herred på den tid, hvor den betaltes i penge i stedet for i korn, men som tiden gik, og man begyndte at betale tiende i korn, tog han gaven tilbage, for at hans efterfølgere på bispestolen ikke skulle lide skade, og til erstatning overlod han klostret for fremtiden at opkræve tiende i følgende sogne: Finderup, Sønderup, Ølsemagle, Haraldsted, Gierslev med tilhørende kapel i Løve, Sorterup og Slotsbjergby med det tilliggende kapel i Gerlev. Om alt det tales i to originale breve fra ham og i pave Lucius den Tredjes og Innocens den Tredjes privilegiebreve fra 1181 og 1198. Og disse tiendeydelser bekræftede hans efterfølger Peder, kaldet den ældre, søn af hr. Sune, der var søn af Ebbe, som igen var søn af Skjalm Hvide, idet han hertil lagde tienden af Bromme og Undløse, som det omtales i hans eget originale brev.
Den ædle mand hr. Asser, domprovst ved Lundekirken, besad den største del af landsbyen Bjæverskov. Da han lå på sit dødsleje, overdrog han for sin sjæls saligheds skyld Sorø Kloster som evindelig sjælegave ½ bol jord i det samme Bjæverskov med tilliggende enge og græsgange, og til Lundekirken, hvor han var kannik, to bol med tilliggender. Disse to bol købte den ærværdige fader Absalon, der nu var ærkebiskop, af kannikerne og overdrog dem til Sorø Kloster i bytte for noget, som klostret havde til gode i Skåne fra dødsboet efter fru Una, Ulf lngerdsøns enke, som var begravet i Sorø. I tidens løb købte munkene af den omtalte domprovsts arvinger i hr. ærkebiskoppens nærværelse et bol i den samme landsby, der kaldes Ornummebol, tilligemed en vandmølle og en eng Dragholm og halvdelen af skoven Jælinge Ore med dens påstående træer dog således at jorden, efter at træerne var fældede, skulle høre under roskildebispen. De øvrige jorder, som klostret besidder der, ejer det med rette, dels ved køb og dels ved mageskifte, således som det fremgår af den ovenfor omtalte ærkebisps eget originale brev.