Paddeborg (Sparresholm) i Hammer herred

Borge i området: Paddeborg

Bispegods

Hammer herred

Kongelige len og lensmænd

Hovedgårde: Toksværd med Paddeborg (Sparresholm)

Under Roskilde bispestol hørte i følge jordebøgerne lenet Toksværd med Paddeborg i Hammer herred (noget af godset lå også i Tybjerg herred). Selve Paddeborg optræder ikke i jordebøgerne, så det er kun strøgodset, der er tal for. Til gengæld er Paddeborg omtalt i brevene.

Sogn Hovedgård Byer Gårde Noter
Toksværd Toksværd Paddeborg  Toksværd Hovedgård Ridderen Niels Clementsen Rani skøder 1365 Everlin Jæger ½ bol i Toksværd.

Brev J.25

Boserup 4 Henning Persen af Freerslev og Mogens Persen af Jonstrup skødede godset til Peder Pedersen Grubbe 1389. Godset bliver senere på året bispegods, da Peder skøder det til bisp Niels.

Brev B.33 V14.

Egesborg Egesborg 4  -
Skovmølle 1 Ladegård for bispen. Kom senere under Gavnø.
Skelby - Nåby 1  -                                                                                                                                                                                                     

I brevene er Toksværd beskrevet under Faxe herred i afsnit B, "Faxe herrit", men også nævnt i afsnit V "Borsze herritt".

   Sparresholm opført 1609 

Paddeborg  Sparresholm

1318

Niels Mogensen af Toksværd er bispens lensmand i Toksværd. Det er dog tvivlsomt, om bispen endnu ejede (del af) Paddeborg.
1334-1355 Ove Pedersen Gere sidder på Paddeborg. Den erobres 1345 af Valdemar IV, ikke til inddragelse, men fordi den er blevet brugt imod ham i hans opgør med holstenerne. Sønnerne Niels, Eggert, Jacob og Henrik arvede.  -
1338 Gjøde Montsen Giødike af Broby giver Over Pedersen pantebrev på Ravnsbjerg, Nørretved m.m. Brev B.9
1359 Niels Ovesen Gere skrives til Paddeborg. Han skøder dette år en del gods i Sønder- og Nørretved til Valdemar IV. Brev B.7
1364 Eggert Ovesen Gere overdrager sin part af Paddeborg og Søtorp til Oluf Nielsen Spurg, der pantsatte den til væbneren Esger Boesen (Flue) (Kendt 1355, død 1366), som afhændede den til Valdemar IV.  Brev B.10, 11, 12

1365-1410 Niels- og Eggertdelene er krongods. -
1389-1536 Bispelenet Toksværd består af flere godsenheder i sognet. Det var et stort len med bispeborgen Paddeborg. 1389 Bisp Niels køber Boserup i Toksværd af Peder Pedersen kaldet Snobbe.  Brev B.22
1398-1403 Henrik Ovesen Gere skøder og mageskifter 1398 og 1403 sin part af Paddeborg til bisp Peder. Han afgiver også gods i Øster- og Vester Svennerup i Kongsted. Og i 1403 overdrager Henrik også bispen en række panter. Brev B.5, 8
1399 Jacob Ovesen Gere skænkede sin del til Skovkloster, som solgte den videre til Roskildebispen.  Brev B.6
1398-1410 Jacobs- og Henriksdelene er nu bispelen. -
1386-87 Væbner Anders Olsen Lunge er bispens lensmand. -
1410 Dronning Margrethe overlader kronens del af Paddeborg i Toksværd sogn til Peder Jensen Lodehat. Brev B.13
1417 Peder Thorstensen Beyer er bispens lensmand i Toksværd.
1429 Toksværd er lejet ud til Henning Brostrup. Lejemålet gælder hovedgården, en mølle samt biskopstienden. Huslejen er 20 pund korn årligt, og lejemålet gælder for Hennings og hans hustrus levetid.  Brev Z.10
1528-1536 Paddeborg forlenes til Claus Daa til Ravnstrup. Han bliver siddende i lenet efter reformationen 1536, hvor bispegodset inddrages af kronen. Lenet er på livstid for ham og hustruen Anne Pedersdatter Lykke. Afgiften var på 7 lødige mark, 1 læst byg, 4 tønder smør, 1 tønde honning; ½ oldengæld. 1541 gjordes lenet frit. Det fra 1546 i pant for 1000 daler. 1558 gives erstatning for bortmageskiftet gods. Det samme sker 1567, da der gives erstatning for den bortmageskiftede Troldstrup By. pantet bliver forhøjet med 2752 daler mod, at lenet skulle være uafløst i hans og hans anden hustru Hilleborg Tinhuus' livstid. 1569 bliver godset skødet til Peder Oxe, som dog lover, at han ikke vil at befatte sig med Paddeborg, så længe Claus Daa lever. Og da han lever længe, får Oxe 1570 foreløbig andet gods i stedet. 1567 udskilles Troldstrup By, som mageskiftes til netop Peder Oxe. 
1536-1632 Lenet bliver et kronlen.  1536-1575
1575-1606 Claus Daa til Ravnstrup dør. Slægten Daa beholder lenet. Sønnen Oluf Daa overtager pantet som arving.
1606-1632 Slægten Daa mister forleningen. Paddeborg lægges under Vordingborg Len.
1607-1640 Mundskænk hos kongen Jens Sparre mageskifter sig til Paddeborg, som da bestod af 3 gårde. Dem samlede han til én, som han omdøber til Sparresholm. Det er ham, der 1609 lader den nuværende hovedbygning opføre. Hans enke Sidsel Parsberg († 1640) overtager driften, da han dør 1632, og driver den til sin død.
1640-1658  Sønnen Christian Sparre arver gården og døde ugift. 
1658 -1662  Søsterdatteren til Chistian Sparre Sidsel Kaas til Lystrup arver derfor gården. Hun er gift med hofsnogen Vincents Joachim Hahn.
1662 -1671  Krigskommisær Søren Lauridsen køber gården. Han er søn af en borgmester i Præstø (derfor kaldte han sig også Prestonius) og har tjent en del penge på krigen mod svenskerne. 
1671 -1689  Broderen Jens Lauridsen til Nysø, der selv var en stor godssamler, arvede godset. 
1689 -1720  Sønnen Laurids Lauridsen fik det efter sin far.  Det er måske ham, der omkr. 1700 oprettede avlsgården Rådegård ved at lægge gården Lille Råde sammen med gårdene i landsbyen Store Råde i Everdrup Sogn. Den fungerer som avlsgård frem til 1804. Laurids Lauridsen var barnløs og testamenterede Sparresholm med avlsgårde til sin ridefoged, som han følte, han stod i gæld til, fordi han engnag havde reddet hans liv.
1720 -1743  Ridefoged senere assessor  Anders Christensen (som senere kaldte sig Lauridsen efter sin velgører) var den, der fik godset forærende.
1743 -1767  Sønnen krigsråd Laurids Lauridsen fik det, da faderen døde. Han solgte den efter en del år.
1767 -1771  Køber var kaptajn Jacob Hansen, som solgte efter få år.  
1771 Godsinspektør på Holsteinsborg Andreas From købte godset fr 46.000 rdl. og solgte straks videre med et mindre tab.
1771 -1772  Justitsråd Just Henrik Voltelen gav nemlig kun 42.000 rdl. og kunne endda året efter sælge for 44-000 rdl.
1772 -1776  Køber var oberst, kammerherre Christian Frederik Holstein til Stamhuset Rathlousdal, Jomfruens Egede &  Lystrup. Heller ikke hans´jerskab blev af længere varighed.
1776 -1778  Det blev solgt til gehejmeråd Gregers Juel for 45.500 rdl., men han døde lige efter købet. Hans enke Amalie Christiane Amalie Christiane Raben solgte godset videre.
1778 -1781  Kaptajn og krigshistorisk forfatter  Mauritz Friedenreich blev ny besidder. Han solgte videre efter få år.
1781 -1789  Den berygtede bondeplager, kammerherre og generaladjudant Thomas Beringskjold købte godset for 46.000 rdl. Han blev 1783 adlet Wedelsparre efter gårdens navn og efter sin hustru komtesse Louise Sofie Wedel Jarlsbjerg. Efter at have plaget bønderne i 8 år, solgte han Sparresholm med Rådegård og bøndergods på 260 tdr. hartkorn..
1789 -1799  Næste ejer blev konferensråd Johan Frederik Heinrich, der solgte godset for 120.000 rdl.
1799 -1804  Baron Charles August Selby til Bækkeskov købte godset. Han solgte godset 1804
1804 -1805  Selbys tidligere forvalter Carl Vincens Grandjean købte godset. Han frasolgte Rådegård til sin bror løjtnant Peder Jochum Grandjean, som allerede 1808 solgte den og den har siden haft mange forskellige ejere. Carl Vincens Grandjean solgte året efter og købte 1809 Vennerslund på Falster, hvor hans famile sad i mange generationer
1805 -1807  Exam. jur. Frederik Seidelin var køberen. Som snart efter solgte ige. Gården var efterhånden med de mange ejere, som kom og gik, blevet stærkt forsømt.
1807 -1845  Den nye ejer Niels de Bang satte sig for at rette op på forfaldet. Han oprettede også et værk til hørbehandling. Og havde råd til under krigen for egne midler at udruste et korps på 200 mand. Da han døde allerede 1815 drev enken Cathrine Amalie Henriette Callisen († 1879) godset videre, idet hun dog det meste af tiden forpagtede det ud.
1845 -1872  Sønnen cand. jur. Oluf Hjalmar Niels de Bang drev gården fra 1837 og fik skødet 1845. Han døde før sin moder.
1872 -1957  Hans søn Oluf de Bang arvede godset og udvidede jordtilliggendet ved at tilkøbe jord fra Rådegård. Han døde 1926, og enken Dagmar Wolff-Sneddorff drev godset videre til sin død.
1957 -1969  Kammerherre Georg Christian Garth-Grüner til Lille Svenstrup og sønnen Preben Garth-Grüner overtog Sparresholm.
1969 - 2004  Hofjægermester Preben Garth-Grüner drev godset videre alene til 1996. Da blev selskabet Sparresholm I/S oprettet af Preben Garth-Grüner og sønnen Thomas Garth-Grüner
2004 - Kaptajn og agrarøkonom Thomas Garth-Grüner driver godset alene.

I 1536 afregnede Claus Daa for lenet således: 
1 læst byg
Honning 1 tønde bbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbb
4 tønder smør
7 mark

Mål og vægt og penge

 På et tidsdpunkt lå der også noget krongods i Toksværd, som 1562 blev lagt under Saltø len.

Toksværd 
1527-1562 

Krongodset i Toksværd kan være tidligere klostergods. Skovkloster havde ejet gods i Paddeborg, Ravnsbjerg, Sørup & Tvede og Antvorskov ejede tidligere 2 gårde i Dysted. Godset blev 1562 lagt under Saltø len.

 1527-1555 Mikkel Brockenhuus havde krongodset i forlening. 28 / 2 1527 blev det givet frit for ham, hans efterlevende hustru og ét barn. Han døde 1555 uden livsarvinger. 
1555-1562  Så gik lenet til Jørgen Rud til Vedbygård, før det 1562 blev lagt under Saltø.